Dropper gigantisk søgsmål efter dødsfald
Der bliver ikke betalt erstatning til Cardiff City efter Emiliano Salas tragiske dødsfald i 2019.

I begyndelsen af 2019 døde den argentinske angriber Emiliano Sala i et flystyrt i Den Engelske Kanal mellem Frankrig og den engelske sydkyst.
I dårligt vejr endte det lille, chartrede fly med at styrte ned, og Sala og piloten døde.
Ud over chokket vakte sagen også meget stor opsigt i fodboldverdenen, da Cardiff City efterfølgende lagde sag an mod Nantes.

Cardiff havde netop købt Sala af Nantes, og i et søgsmål krævede Cardiff op mod en milliard kroner i kompensation af Nantes med henvisning til, at Nantes' beslutning om at flyve Sala over i det lille fly i sidste ende var med til at koste Cardiff nedrykning fra Premier League.
Mandag eftermiddag fortæller BBC, at en fransk domstol har afvist sagen og afsagt en kendelse, hvor Cardiff skal betale nogle få millioner kroner i kompensation til Nantes for sagens omkostninger og svie og smerte.

Lille












