Medie: Lang kontrakt til Jacob Neestrup-afløser Foto: Lisi Niesner DFL/REUTERS

Medie: Lang kontrakt til Jacob Neestrup-afløser

Bo Svensson, der angiveligt erstatter Jacob Neestrup som FCK-cheftræner, får en lang kontrakt hos løverne.

Foto: Lisi Niesner DFL/REUTERS

Jacob Neestrup er fortid i FC København.

Det har klubben meldt ud søndag aften.

Afløseren er endnu ikke offentliggjort, men FCK melder ud, så snart der er nyt, skriver klubben i den selskabsmeddelelse, der blev sendt ud med beskeden om Neestrup-afskeden.

Ifølge Tipsbladet er det den tidligere Union Berlin- og Mainz-cheftræner, danske Bo Svensson, der bliver ny cheftræner i FC København.

Svensson har selv spillet i FCK i sin karriere som fodboldspiller, hvor han også har haft sin fodboldopvækst.

Det bliver også en lang kontrakt, den 46-årige dansker får i FCK, skriver Bold.

Foto: Lisi Niesner DFL/REUTERS

Angiveligt får Bo Svensson en aftale på minimum fire år.

Tidligere har Bo Svensson arbejdet sammen med nuværende assistenttræner Kristoffer Wichmann, der blev hentet til klubben i midten af marts.

Svensson og Wichmann arbejdede sammen i Union Berlin.

Når løverne møder ind til træning mandag, er det Wichmann, der sammen med klubbens anden assistenttræner, Hjalte Bo Nørgaard, der står for træningen.

Jacob Neestrups assistenttræner Stefan Madsen forlader FCK sammen med den nu tidligere FCK-cheftræner.

Bekræftet: Jacob Neestrup stopper i FCK

Mest læste

Notifications

Notifikationer