Medie: Han står øverst på Uniteds ønskeseddel Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Medie: Han står øverst på Uniteds ønskeseddel

De Røde Djævle har angiveligt udset sig en ny midtbanemand.

Sandro Tonali jubler.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Manchester United har et problem.

Kræfterne på midtbanen er nemlig ved at svinde ind, idet man står til at sige farvel til Casemiro, når sæsonen går på hæld.

Det er allerede bekræftet, at brasilianeren forlader Old Trafford, når hans kontrakt udløber til sommer, men hvem skal afløseren så være?

Det mener transferjournalisten Matteo Moretto at vide.

Således skriver han på sin X-profil, at De Røde Djævle pønser på at hente Sandro Tonali til Old Trafford.

Angiveligt står den italienske Newcastle-stjerne øverst på Manchester Uniteds ønskeseddel over midtbanespillere.

Sandro Tonali jubler.
Foto: Matteo Ciambelli/Reuters/Ritzau Scanpix

Ydermere skriver Moretto, at det vil vise sig i de kommende uger, om en transfer kan blive en realitet.

United er dog ikke alene om buddet, da bysbørnene fra Manchester City også nævnes som en reel bejler til Tonalis underskrift.

Efter sigende er den 25-årige italiener vurderet til 100 millioner euro, hvilket svarer til lige knap 750 millioner danske kroner.

Sandro Tonali har været en af de bærende kræfter for Newcastle i denne sæson, hvor han har optrådt 47 gange, scoret tre mål og stået for syv oplæg for The Magpies.

Alt imens menes Casemiro at være havnet i dialog med en ny klub. Læs mere her:

Medie: United-stjerne i dialog med ny klub

Mest læste

Notifications

Notifikationer