Her tog FC København Neestrup-beslutning Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Her tog FC København Neestrup-beslutning

Søndag sagde FC København farvel til Jacob Neestrup. Men beslutningen har været et stykke tid undervejs.

FC Københavns Jacob Neestrup
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Jacob Neestrup forlader FC København i dyb, dyb krise.

Den 38-årige cheftræners sidste kamp i spidsen for sin hjerteklub blev hjemmebaneopgøret mod FC Fredericia, hvor Løverne tabte til oprykkerne i egen hule.

Men selvom Superliga-situation er historisk dårlig, har Jacob Neestrup dog også efterladt klubben med en pokalfinale til maj.

Og det var først på bagkant heraf, at dialogen om at stoppe samarbejdet blev åbnet - efter Jacobs Neestrups eget ønske.

I et stor interview til klubbens hjemmeside forklarer FC Københavns midlertidige sportsdirektøre, Jacob Lauesen, at dialogen om, hvorvidt Jacob Neestrup skulle fortsætte i jobbet, blev taget hul på efter pokalsemifinalen.

- Efter vi vinder pokalsemifinalen oppe i Viborg og kvalificerer os til pokalfinalen, så har vi løbende haft en vurdering og en snak om, hvad det rigtige er for klubben, siger Jacob Lauesen og fortsætter:

FC Københavns Jacob Neestrup
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Så er der ikke nogen tvivl om, at i den sidste uge her, så har det været med lidt højere frekvens, og lidt mere konkrete snakke, og vi har spenderet et par aftener hjemme ved mig, hvor vi har prøvet at snakke tingene igennem. Der er det endt med at blive en fælles konklusion, at det var det rigtige for klubben og for Jacob.

For Jacob Neestrup var det dog også afgørende, at dialogen startede efter den eventuelle kvalifikation til pokalfinalen.

- Jeg siger ikke, at det ikke havde været samme udfald, men for mig var det vigtigt, at den dør der blev åbnet på vej hen mod den her konklusion, den for alvor blev åbnet to dage efter, at vi havde kvalificeret os til en pokalfinale.

- At det blev gjort på bagkant af en succesoplevelse. At den ikke blev gjort i affekt og i følelsernes vold, men at den blev gjort umiddelbart efter, at vi havde kvalificeret os til en pokalfinale igen.

Jacob Neestrup nåede 181 kampe i spidsen for FC København, hvor han blandt andet to gange første Løverne til 'the double'.

Han kunne dog være blevet fyret langt tidligere.

Læs mere her:

Neestrup røg for sent: Men krisen stikker langt dybere

Mest læste

Notifications

Notifikationer