Riemers spioner har ‘lavet et super job’ Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Riemers spioner har ‘lavet et super job’

Danskerne er godt forberedte på Tjekkiet – ikke mindst takket være den rapport, som Riemers udsendte scouts har leveret.

Landstræner Brian Riemer under kampen mod Nordmakedonien
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Det er svært at sige. Vi har slet ikke forberedt os på dem.

Sådan lød det fra torsdagens tjekkiske helt, Jan Kliment, da han blev spurgt om, hvad han forventer af opgøret mod Danmark.

Det samme kan man slet ikke sige om Danmark.

I den danske lejr er landsholdet nemlig godt forberedt på tirsdagens modstander.

Og det skyldes ikke mindst det arbejder, landstræner Brian Riemers scouts har udført.

Til Tjekkiets kamp mod Irland torsdag havde Riemer nemlig sendt spioner i marken for at aflure Danmarks kommende modstander.

Thomas Kahlenberg og Kasper Kececi, der til daglig er U16-landstræner, var således i Prag for at overvære kampen mellem Tjekkiet og Irland, og deres arbejde har vist sig at være yderst værdifult, forklarer landstræneren.

Faktisk er landstræneren fuld af roser over den rapport, de danske assistenter har aflagt.

Landstræner Brian Riemer under kampen mod Nordmakedonien
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Det er en fantastisk rapport. Et fantastisk stykke arbejde. Kasper og Thomas har lavet et super job. Jeg vil ikke sige, jeg er blevet overrasket, men der var en masse detaljer i rapporten, som er vigtig for os og spillerne. Vi kunne ikke være bedre forberedt, siger landstræneren til TV2 Sport på landsholdets pressemøde.

Og det er specielt én ting, landstræneren og assistenterne har hæftet sig ved omkring Danmarks kommende modstander.

- Det er et fysisk stærkt hold, og det er et hold, der spiller tungt og med mange indlæg. De vil gerne bruge duelspillet som en del af deres strategi. Det skal vi være yderst opmærksomme på, lyder det fra landstræneren.

Til landskampen kan Brian Riemer dog glæde sig over, at han har sin normale midtstopper, Joachim Andersen, tilbage. Fulham-spilleren afsonede nemlig karantæne mod Nordmakedonien torsdag, men er spilleberettiget tirsdag, hvor Danmarks VM-skæbne skal afgøres.

Desuden er der mere positivt nyt omkring landsholdet, har Brian Riemer forklaret på pressemødet.

Læs mere her.

Før skæbnekamp: Riemer deler positivt nyt

Mest læste

Notifications

Notifikationer