Mystik om dansk stopper: Afviser selv skade
I den italienske presse blev Thomas Kristensen meldt skadet efter en træningskamp, men overfor Bold afviser han, at han er ukampdygtig.

Fredag spillede Udinese træningskamp mod Pordenone, og undervejs måtte den tidligere AGF-stopper Thomas Kristensen ifølge Tuttomercatoweb lade sig udskifte med en skade.
'TK' var blevet baglårsskadet, og tests de kommende dage ville afgøre, hvor længe han ville blive tvunget ud på sidelinjen, lød meldingen.
Udinese har ikke selv meldt noget om danskerens tilstand, men overfor Bold afviser Kristensen selv, at han er skadet.
Udinese-fansene kan derfor ånde lettet op.

Kristensen, der kom til Udinese fra AGF i 2023, har været en stor profil for den italienske klub i denne sæson, hvor det er blevet til 20 optrædener med to mål til følge.
Den 24-årige dansker har i alt spillet 73 kampe i Udinese-trøjen.
Kristensens tidligere holdkammerat i AGF, Yann Bisseck, fortalte for nyligt om overgangen fra AGF til Inter:

Thomas Kristensen
Udinese












