Kun tre danskere? Her er Campos nordiske hold Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Kun tre danskere? Her er Campos nordiske hold

Der er to tidligere Superliga-spillere og tre danskere på Campos udvalgte nordiske hold.

Norge Sverige Finland Danmark Island
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Forestil jer, at norden kunne sende et landshold afsted sammen til en slutrunde.

Det vil aldrig ske, men tankeeksperimentet er sjovt at lave med Danmark og Sverige i spil til sene, sene VM-billetter og Ståle Solbakkens Norge sikkert kvalificeret i deres efterårspulje foran Italien.

Campo har her sat et hold sammen og har også skelet til Island, Finland og Færøerne, hvor der dog ikke er kandidater på sidstnævnte hold, der er tæt på at bryde igennem den hårde konkurrence.

Foto: Cathrin Mueller/REUTERS/Ritzau Scanpix

Det udvalgte hold
Målmand: Lukas Hradecky, Finland (AS Monaco)
Højre back: Julian Ryerson, Norge (Borussia Dortmund)
Midtstopper: Kristoffer Ajer, Norge (Brentford)
Midtstopper: Joachim Andersen, Danmark (Crystal Palace)
Venstre back: Gabriel Gudmundsson, Sverige (Leeds United)
Central midtbane: Morten Hjulmand, Danmark (Sporting)
Central midtbane: Pierre-Emile Højbjerg, Danmark (Marseille)
Central midtbane: Martin Ødegaard, Norge (Arsenal)
FW: Alexander Isak, Sverige (Liverpool)
Angriber: Erling Haaland, Norge (Manchester City)
FW: Aleander Sørloth, Norge (Atlético Madrid)

Landstræner: Ståle Solbakken, Norge

Foto: Photo by JOHN THYS

Målmand

Målmandsposten er ikke nem med flere kandidater i spil.

Vi hiver meget erfarne Lukas Hredecky ind Finland foran Mads Hermansen og Ørjan Nyland, der begge har tilbragt det meste af denne sæson på bænken i West Ham og Sevilla.

Julian Ryerson sammen med Erling Haaland. Foto: Alessandro Garofalo/REUTERS

Forsvar

Der er gode muligheder her, men når vi ser bort fra skadede spillere, indsnævres valgene.

Julian Ryerson er en meget dygtig fodboldspiller, der klart overstråler de andre muligheder på positionen.

I venstre side er det mere jævnbyrdigt, men med Dorgu ude med en skade bliver det Gabriel Gudmundsson, der spiller fast i Leeds og har haft et bedre år end Wolverhamptons David Møller Wolfe.

I midterforsvaret har de nordiske lande fantastiske muligheder at vælge mellem, og det kunne næsten lige så vel være Isak Hien eller Victor Lindelöf, vi tog med.

Vi vælger den fantastiske duelstyrke, Andersen og Ajer kan levere.

Martin Ødegaard er en af verdens bedste midtbanespillere. Foto: Action Images via Reuters/Lee

Midtbane

På den centrale midtbane er udvalget også godt, og kampen er hård, når vi er forbi selvskrevne Martin Ødegaard.

Vi vælger Morten Hjulmand over Sander Berge på grund af Hjulmands topniveau og energi, selv om Berge også er et hæderligt valg.

Og med Dejan Kulusevski ude med en skade er kampen om den sidste plads barsk.

Victor Froholdts energi i spil, Lucas Bergvall kan udvikle sig til en topspiller en dag. Hugo Larsson er en god kandidat, selv om det ikke har været en topsæson for Frankfurt.

Men vi tager Pierre-Emile Højbjerg med for rutinen, selv om han ikke er en lige så dominerende spiller, som han var for fem år siden.

Før skæbnekamp: Riemer deler positivt nyt
Sørloth har gjort en vild karriere efter FC Midtjylland. Foto: Violeta Santos Moura/REUTERS

Angrebet

Også her er de nordiske lande i fællesskab velsignet med et væld af dygtige folk.

Egentlig er det mere oplagt at vælge Viktor Gyökeres over Alexander Isak, men for at holde en formation tager vi Liverpool-spilleren, der kan spille centralt og ude til siden.

Det samme gælder Alexander Sørloth på modsatte kant, en spiller, der helt ubegribeligt var i Superligaen et halvt år i det, der må være en af FC Midtjyllands og Superligaens bedste køb nogensinde.

Og så kan spydspidsen naturligvis ikke være andre end Erling Haaland, der sammen med Kylian Mbappé er verdens bedste angriber og kommer til at være det de næste ti års tid.

Der er Rasmus Højlund på ingen måde i nærheden, på trods af at han er en topspiller.

Orri Óskarsson er blevet anfører på Islands landshold og er en spiller, vi godt kan regne med i fremtiden, uden at han efter et halvt års skadespause er lige så aktuel som Oscar Bobb, Antonio Nusa, Jørgen Strand Larsen, Gustav Isaksen og Mikkel Damsgaard.

Landstræner

Ståle Solbakken er med sin erfaring vores valg, selv om Graham Potter også er en interessant træner, uanset at det gik helt skævt i Chelsea og West Ham.

Potter er stadig en god træner uanset de dårlige oplevelser i London, men Solbakken har fået Norges supernavne på skinner og bliver vores valg til det fælles-nordiske landshold.

Eksklusivt: Her er Superligaens spillerbudgetter

Mest læste

Notifications

Notifikationer