Fødselsdagsgave: Brøndby forlænger igen med supertalent Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Fødselsdagsgave: Brøndby forlænger igen med supertalent

På sin fødselsdag har Jacob Ambæk fået forlænget sin kontrakt med Brøndby.

Brøndby Jacob Ambæk
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Jacob Ambæk har taget Superligaen med storm i denne sæson.

Og tilbage i januar kunne Brøndby belønne de flotte indsatser, da de forlængede aftalen med Jacob Ambæk frem til 2028.

Nu har klubben så forlænget aftalen - igen.

Det skriver Brøndby på sin hjemmeside.

At kontraktforlængelsen kommer allerede to måneder efter, at parterne sidst indgik en aftale, er ikke tilfældigt.

I dag lørdag er nemlig Jacob Ambæks 18-års fødselsdag, hvorfor stortalentet fra dags dato kan underskrive en længere kontrakt end den, han underskrev i januar.

Og længere er den blevet.

I januar blev Ambæk nemlig forlænget til 2028, imens den nye aftale lyder på fem år - frem til sommeren 2031 .

Brøndby Jacob Ambæk
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Jacob Ambæk er i disse dage afsted med Danmarks U19-landshold.

Den unge angriber har indtil videre spillet 24 kampe for Brøndbys førstehold med fire mål til følge.

Mest læste

Notifications

Notifikationer