Dansk-profil tilbage efter karantæne: Meget mere kvalitet
Joachim Andersen er tilbage efter en overstået karantæne, og han ser frem til en svær kamp mod Tjekkiet.

Forsvaret var ét af de mest omtalte områder på det danske landshold før kampen mod Nordmakedonien.
Det var blandt andet grundet en karantæne til Joachim Andersen, som han fik i kampen mod Skotland tilbage i november.
Han måtte sidde på tribunen, da Brian Riemers udvalgte skulle besejre Nordmakedonien for at få en reel chance for at komme til VM i USA, Canada og Mexico.
Joachim Andersen tror på en svær og historisk kamp for det danske landshold.
Det fortalte han nemlig til TV 2 Sport lørdag i landsholdlejren.
- Det bliver en utrolig svær kamp og et svært sted at spille, tror jeg. Det er et hold, der bringer en stor fysik og på nogle punkter minder om Nordmakedonien, selv om de selvfølgelig har meget mere kvalitet, siger Joachim Andersen.
- Jeg tror, det bliver en af de største kampe for landsholdet. Vi skal tage skeen i den anden hånd, vise hvad vi er lavet af, og den mentalitet og styrke vi har, tilføjer han.
Joachim Andersen står noteret for 48 kampe og et mål for Danmark.

Kampen om en VM-billet bliver spillet på tirsdag mod Tjekkiet i Prag med kampstart klokken 20:45.
De vigtige landskampe var i fare for dansk fanfavorit.
Læs mere her:

Danmark
Joachim Andersen












