Ung spansk angriber på tavlen i første landskamp
Mikel Oyarzabal var i storform, men en ung angriber stjal fokus.

Víctor Muñoz hedder den 22-årige angriber, der fredag fik landsholdsdebut for Spanien.
Han spiller til daglig for Osasuna, og viste i sin første optræden for sit land, at han måske har niveau til mere end den spanske midterklub.
Det var dog Mikel Oyarzabal, der viste sig flot frem i starten af testkampen mod Serbien.
Real Sociedad-stjernen startede oppe foran for Spanien, der også havde store navne som Lamine Yamal, Rodri og Pedri i startopstillingen.
Da de to hold gik til pause havde Oyarzabal scoret to gange og Spanien førte 2-0.
Efter lidt mere end en times spil blev han erstattet af den debuterende angriber Víctor Muñoz, der hurtigt viste, hvad han kunne.
Under ti minutter på banen skulle han bruge, før han havde bragt Spanien på 3-0. Ferran Torres var kommet ind samtidigt med Muñoz. Han leverede oplægget.
Arsenal-stopperen Cristhian Mosquera fik også debut for Spanien i kampens slutning.
Muñoz' scoring blev kampens sidste, der derved endte med en sikker spansk sejr over Serbien på Estadio de la Ceramica i Villareal.

Det blev dyrt for Arsenal og Manchester City, da England tog imod Uruguay.

Spanien












