Tophold udbyggede føringen, mens nordjyderne kom tættere på Foto: AB

Tophold udbyggede føringen, mens nordjyderne kom tættere på

AB er suverænt i top af 2. Division, mens to nordjyske hold med sejre fredag bevæger sig tættere på toppen.

Foto: AB

Superligaen og 1. Division holder pause denne uge, men anderledes ser det ud for 2. Division.

Her var der nemlig hele fire kampe på programmet fredag aften, der blandt andet talte en topkamp mellem AB og FC Roskilde.

Akademikerne fra Gladsaxe har braget sig gennem foråret med tre storsejre, hvor der kun er gået et enkelt mål ind imod dem.

Derfor var det første gang, at AB for alvor skulle testes, da tabellens trejdeplads og nedrykkere fra 1. Division fra FC Roskilde var på besøg.

Det blev dog ingen sag for det formstærke AB-mandskab, der i årets første kamp hjemme på Gladsaxe Stadion. Her vandt de grønne ugler med 2-0 på mål af Casper Grening og Tobias Hageltorn.

Foto: AB

Roskildes nederlag åbnede mulighed for en anden af 2. Divisions store favoritter til en oprykningsplads, nemlig Vendsyssel FF.

Nordjyderne havde taget den lange tur fra Hjørring til Helsingør, og en målrig første halvleg fra Vendsyssel betød, at de med en sejr på 3-0 kunne overtage tabellens tredjeplads. Samtidig er FC Helsingør sunket helt i bund i 2. Division.

I Hellerup havde HIK besøg af Fremad Amager. Her tog amagerkanerne tre point med en 3-0-sejr, der må gøre ondt på et hjemmehold, der kæmper for at holde fast i sin top-6-placering.

Der var også lokalopgør i det nordjyske, da Thisted og Skive krydsede klinger. En kneben 1-0-sejr blev det til for hjemmeholdet, der også er tæt på at sikre sig en plads i oprykningsspillet.

Lørdag får Ishøj besøg af VSK Aarhus, og søndag sluttes runden af i Næstved med besøg fra Brabrand.

Derefter resterer to runder af grundspillet i 2. Division, før tabellen knækkes på midten til et opryknings- og nedrykningsspil.

Officielt: Brøndby-talent på plads i 2. Division

Mest læste

Notifications

Notifikationer