Kahlenberg spionerede på Tjekkiet: Europas højeste hold
Der venter Danmark en fysisk svær udfordrer på tirsdag.

For dem, der følger Premier League eller har en særlig interesse i tjekkisk fodbold, kommer det ikke som nogen større overraskelse.
Men når Danmark tirsdag aften spiller i Prag mod Tjekkiet, handler det om at have spist op af grøntsagerne, pastaen og de letfordøjelige proteiner fra kylling og fisk i dagene op til.
For med Tomas Soucek, Patrik Schick, Ladislav Krejci og deres andre granvoksne holdkammerater i truppen skal Danmark bogstavelig talt stå på tæer i kampen om VM-billetterne.
Store fyre
Danmark havde blandt andre Thomas Kahlenberg, fast scout, til kampen i Prag i aftes, hvor Tjekkiet slog Irland ud i straffesparkskonkurrence.

Og landstræner Brian Riemer behøvede ikke at vente på den udførlige rapport for at vide, hvad for en opgave, der venter landsholdet.
- Det er et fysisk stærkt hold, Europas højeste hold – hvad man så end vil lægge i det – og en stolt nation, hvad angår resultater, og de har mange gode fodboldspillere. Det bliver en hård kamp, og en kamp vi skal levere en toppræstation i, siger Brian Riemer til DR Sporten.
Tjekkiet udlignede til 2-2 kort før tid i Irland-kampen efter en dødbold, Wolverhampton-profilen Ladislav Krajci kom bragende ind i, og landstræner Riemer er givetvis glad for at have Joachim Andersen tilbage til tirsdagens gyser.
Det var en tidligere Brøndby-spiller, der afgjorde kampen for Tjekkiet – læs mere om det her.

Danmark











