Høgh fiskede seddel frem: – Det var et ømt punkt Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2026

Høgh fiskede seddel frem: – Det var et ømt punkt

Kasper Høgh var mere end tilfreds med torsdagens landsholdsdebut.

Rasmus Højlund bliver skiftet ud for Kasper Høgh.
Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2026

Torsdag aften fik Kasper Høgh landsholdsdebut, da Danmark var i færd med at slå Nordmakedonien med 4-0.

At gå fra en tilværelse som talent og angriber, der blev sendt videre fra Randers og AaB uden det store gennembrud, og til at spille for Danmarks A-landshold er en tur, man sjældent ser.

Og da angriberen efterfølgende var i mixed zone for at tale med dansk presse, fiskede han en gul seddel frem fra sin Iphone, som han viste til journalisterne.

- Den har ligget her hver dag. Og nu har jeg lige taget den ud og vist den til mine forældre. Det var et ømt punkt, siger Kasper Høgh til Bold og den øvrige presse i Parken.

Rasmus Højlund bliver skiftet ud for Kasper Høgh.
Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2026

- Den skrev jeg den 19. november i 2024. Det handler om den her drøm - min allerstørste drøm, siger Kasper Høgh.

Høgh har især det seneste års tid fået et stort gennembrud for den norske topklub Bodø/Glimt, hvor han tidligere i år i Champions League var med til at slå blandt andre Manchester City og Sporting Clube hjemme i Nordnorge.

Mest læste

Notifications

Notifikationer