Hele landets helt: – Betyder ekstremt meget Foto: Photo by JOSE JORDAN

Hele landets helt: – Betyder ekstremt meget

Der er stor forløsning hos Sverige efter en vigtig sejr over Ukraine.

Foto: Photo by JOSE JORDAN

Sverige havde en rædselsfuld VM-kvalifikation, der kostede Jon Dahl Tomasson landstrænerjobbet.

Svenskerne endte bag både Schweiz, Slovenien og Kosovo, og derfor var Sverige kun i sidste kvalifikationsrunde i marts på grund af Nations League.

Her spillede Sverige på neutral grund i Spanien mod Ukraine, og et hattrick af Viktor Gyökeres dræbte spændingen i det opgør.

Nu venter Polen på hjemmebanen i Stockholm, og det er noget af en forløsning for Sverige efter et par rædsomme år for landsholdet.

- Det føles virkelig godt. Vi så meget frem mod kampen her, og at vi så leverede denne indsats er enormt dejligt, siger Viktor Gyökeres til Fotbollskanalen.

Foto: Photo by JOSE JORDAN

- Det betyder ekstremt meget [hattricket], for mig og allermest for holdet. Vi kom i finalen og har nu en stor kamp på tirsdag. Det var det, vi alle ville, og det betyder meget, siger Arsenal-profilen.

Sverige havde den tidligere FCK'er Roony Bardghji på bænken i hele kampen, mens den tidligere FCN-profil Daniel Svensson blev skiftet ind.

Svenssons tidligere FCN-holdkammerat Benjamin Nygren, nu i Celtic, startede kampen for Sverige på stadion i østspanske Valencia.

Mest læste

Notifications

Notifikationer