Fidusbamse til ny bagkæde: De gav Belgien problemer Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Fidusbamse til ny bagkæde: De gav Belgien problemer

Landstræner Brian Riemer er meget tilfreds med sin nye bagkæde, der holdte nullet mod Nordmakedonien.

Brian Riemer
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Danmark
v v v u t
4 : 0
Slut
Nordmakedonien
v u u u t
M. Damsgaard
49'
G. Isaksen
58'
G. Isaksen
59'
C. Nørgaard
76'

Det danske forsvar høster store roser efter 4-0-sejren mod Nordmakedonien.

I bagkæden spillede fire forvarsspillere foran den debuterende keeper, Mads Hermansen. De fire var Alexander Bah, Christian Nørgaard, Victor Nelsson og Joakim Mæhle.

Landstræner Brian Riemer er fuld af rosende ord for den nye konstellation i bagkæden, der holdte nordmakedonerne fra fadet.

- Min fidusbamse går til forsvaret. Vi stiller med et helt nyt forsvar og en ny målmand, og de har nul skud inden for målrammen. De har en halv chance i løbet af 95 minutter, og det er immervæk et hold, der gav Belgien problemer i kvalifikationen. Kæmpe, kampe cadeau til det forsvar, fortæller Brian Riemer til TV 2.

Nordmakedonien overraskede, da de fik et enkelt point mod Belgien i oktober. På trods af et gigantisk spilovertag til Belgien, så endte kampen 0-0.

Det velfungerende danske forsvar kan dog blive ændret allerede til næste kamp, da Joachim Andersen er tilbage fra sin karantæne.

På grund af sejren over Nordmakedonien skal Danmark nu spille en sidste knald-eller-fald-kamp i Tjekkiet, hvor enten tjekkerne eller danskerne får en VM-billet.

Den kamp spilles på tirsdag, den 31. marts.

Brian Riemer
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det ghanesiske landshold har fået sig en uheldig overraskelse i Wien.

Chokeret landshold: Har fået stjålet smykker og penge

Mest læste

Notifications

Notifikationer