AGF-komet gjorde indtryk på holdkammerat: En spændende case Foto: Christian Ø. B. Hansen 

AGF-komet gjorde indtryk på holdkammerat: En spændende case

18-årige James Bogere fik torsdag eftermiddag muligheden for at vise sig frem i AGF’s testkamp mod Silkeborg. Her fik han rosende ord med på vejen fra en af holdkammeraterne.

James Bogere i U19 ligakamp for AGF
Foto: Christian Ø. B. Hansen 

📍 Campo på Fredensvang

Mange af de fremmødte til torsdagens testkamp på Fredensvang mellem AGF og Silkeborg kiggede nok lidt ekstra på hjemmeholdets nummer 57.

James Bogere er ganske vist kun lige fyldt 18 år i februar, men allerede inden han ved årsskiftet kom til AGF fra El Cambio-akademiet er rygtet om talentets store potentiale kommet ham i forkøbet i Aarhus.

Torsdag fik han så en god mulighed for at vise sig frem for cheftræner Jakob Poulsen og holdkammeraterne.

Efter kampen havde Tobias Mølgaard rosende ord til den spændende landsholdsspiller fra Uganda.

- Det er første gang, jeg for alvor har set ham (James Bogere, red.) i aktion i kamp. Jeg synes, at han spiller en rigtig god kamp, og han er jo super spændende at følge.

- Det er også en fed case, som jeg håber, der selvfølgelig på sigt kan hjælpe os mod endnu mere succes. Så ja, en god start af ham og en fed type, siger Tobias Mølgaard til Campo og den øvrige presse om James Bogeres førstehåndsindtryk.

Mølgaard vil hjælpe de unge AGF'ere

Artiklen fortsætter efter billedet.

Bogere fik AGF-‘debut’: Derfor er cheftræneren tilfreds

Mens James Bogere fortsat har sin førsteholdsdebut til gode i AGF, har cheftræner Jakob Poulsen fundet plads til flere unge talenter i truppen denne sæson.

Heriblandt Frederik Emmery, Stefen Tchamche, Oskar Haugstrup og Tomas Kristjansson.

Her ser 29-årige Mølgaard en god mulighed for at hjælpe sine unge holdkammerater som en af de mere erfarne spillere i truppen.

- Det har man altid (noget at give videre til de unge, red.). Jeg tror, der er rigtig mange, der har været her i mange år. Så man kan sige, der er en del kulturbærer på det hold her.

- Jeg synes, at det er nogle fede unge spillere, vi får op lige i øjeblikket, der tror på det og har noget at byde ind med på banen, så det er bare at nyde det og så guide selvfølgelig så meget man kan, så de kommer på bedst mulig ind på holdet, siger Tobias Mølgaard til Campo og den øvrige presse.

Læs mere om AGF her:

AGF-spillere røg ud på stribe: Jakob Poulsen giver status

Mest læste

Notifications

Notifikationer