Riemer forklarer: Derfor starter stopper-duo
Brian Riemer er blevet tvunget ud i en ny midstopper-konstellation.

Et hav af skader og afbud har tvunget Brian Riemers hånd.
Således er den danske landstræner blevet nødsaget til at afprøve en helt ny duo i midterforsvaret.
Her starter Victor Nelsson og Christian Nørgaard, der normalt gør sig på midtbanen, nemlig sammen, og den konstellation har Brian Riemer nu forklaret over for TV 2.
- I forhold til midterforsvaret har vi brugt meget tid på at analysere det. Vi har forsøgt at finde en balance imellem, at vi har en masse fodbold i os, så vi på bolden kan dominere kampen og forhåbentlig få skabt de muligheder, der skal til.
- Og så ved vi, at de gerne vil spille relativt direkte, specielt når de bliver presset, hvilket vi også gerne vil gøre, og det betyder, at vi er nødt til at have en spiller, som kan duellere, og det er en af Nelssons helt store spidskompetencer.
- Det er de her lange bolde og at kunne kontrollere luftspillet, så det bliver en stor del af spillet, forklarer Brian Riemer til TV 2.

Kampen mellem Danmark og Nordmakedonien fløjtes i gang klokken 20:45, og du kan se den på TV 2.
Du kan se hele den danske startopstilling lige her:

Christian Nørgaard
Herrelandsholdet
Victor Nelsson













