Før svensk skæbnekamp: Tidligere Superliga-profil er vigtig Foto: Lee Smith/REUTERS

Før svensk skæbnekamp: Tidligere Superliga-profil er vigtig

Benjamin Nygren har imponeret den svenske landstræner.

Foto: Lee Smith/REUTERS

Det er ikke kun i Danmark, at der i aften står over for en neglebidder af en fodboldkamp i VM-kvalifikationen.

I Sverige er der også en VM-billet på spil torsdag aften, når Graham Potters tropper møder Ukraine i Spanien.

Skal vores svenske naboer gøre sig forhåbninger om at gøre Norge - og måske Danmark - selskab til sommerens VM i USA, Canada og Mexico, så er det blandt andre en nylig Superliga-profil, der skal præstere.

For den svenske landstræner sætter i den grad sin lid til den tidligere FC Nordsjælland-profil Benjamin Nygren, der tørner ud for skotske Celtic.

- Jeg har været imponeret af Benji (Benjamin Nygren, red.) siden jeg mødte ham første gang. Han er en intelligent spiller og en rigtig god fyr.

- Han er en holdspiller. Han forstår, hvad vi (Sverige, red.) skal forsøge at gøre. Han er en meget vigtig spiller, siger Graham Potter ifølge Fotbollskanalen.

Foto: Lee Smith/REUTERS

I Sveriges sidste landskamp i VM-kvalifikationen mod Slovenien sad Nygren på bænken, men ellers har han længe været fast inventar på det svenske landshold.

I sommer skiftede Nygren FC Nordsjælland ud med Celtic, hvor han siden er blevet en stor profil

Foreløbigt har han spillet syv kampe på det svenske landshold og scoret tre mål.

Ingen ‘walk-over’: Riemer forventer spænding til det sidste

Mest læste

Notifications

Notifikationer