Fiaskoen truer: Landsholdet har brændt al kredit Fotos: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix, Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix og Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Fiaskoen truer: Landsholdet har brændt al kredit

Kun en VM-billet er godt nok for landsholdet i de kommende fem dage, selv om den helt store fadæse fandt sted i november.

Riemer Højbjerg Møller
Fotos: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix, Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix og Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

VM 2022 i Qatar var et ordentligt hak i tuden for landsholdet og DBU på og uden for banen.

Og efter et anstændigt men på ingen måde sindsoprivende EM i Tyskland i 2024 har landsholdet malet sig selv op i et hjørne.

Kun en VM-billet tæller.

Og et nederlag på tirsdag og da især i aften vil være en stor fiasko, der meget vel kan koste jobbet for landstræner Brian Riemer og måske også fodbolddirektør Peter Møller.

Bommerter

Det nye VM-format har måske åbnet for flere deltagere fra alle kontinenter.

Men for Danmarks landshold var det bestemt ikke en vinder-kombination med en lille gruppe og tre korte landsholdssamlinger i efteråret.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Målfarligheden var væk i septembers møde med Skotland, og alt slog fejl i novembers kampe mod Belarus og Skotland.

I gamle dage havde landsholdet haft en kvalifikationsperiode på otte måneder eller 15, og dengang tror jeg, landsholdet havde klaret den i en kvalifikationspulje med flere kampe over længere tid.

Men nu slog det hele fejl, selv om Grækenland forærede Danmark en kæmpe gave ved at slå Skotland samme aften, som Danmark spillede uafgjort med Belarus i Parken.

En sejr over Belarus havde gjort det stort set umuligt for Skotland at overhale danskerne på grund af en langt bedre målscore.

Men nu dummede landsholdet sig i stedet i det, der egentlig var værre end nederlaget til Skotland.

Kreditten er væk

Efter de to kampe er der ikke mere at give af for landsholdet.

Hvis der var den mindste kredit tilbage fra EM for snart fem år siden, er den pist borte nu.

Det er er jo hårdt med udsigt til en afgørende kamp i Prag eller Dublin, hvis Danmark slår Nordmakedonien, for Tjekkiet og Irland er lige så gode fodboldhold som Skotland.

Men uanset at defensiven er ramt af afbud, og at tjekkerne og irerne er gode til at spille fodbold, er der ingen undskyldninger tilbage at gribe til.

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

'Vind eller vind', sagde Brian Riemer selv på pressemødet onsdag, og det har han såre ret i.

Landsholdsfodbold er en utaknemmelig størrelse i modvind, hvad end det er skader eller en træls lodtrækning i form af en svær udekamp.

Jeg tror, landstræneren stopper eller bliver fyret, hvis landsholdet fejler kvalifikationen, uanset hvor dygtig en fodboldmand og sympatisk, han er. Der følger bagagen og den nok nemmest mulige lodtrækning til den indledende VM-kvalifikation med og koster dyrt.

Også direktøren

Og så vil pilen uundgåeligt også pege på fodbolddirektøren Peter Møller, der kort før de yderst uheldige kampe mod Belarus og Skotland forlængede Riemers kontrakt til 2028.

Fodbolddirektør Peter Møller. Landstræner Brian Riemer udtager truppen til de to testkampe mod Nordirland og Litauen på en presseseance hos DBU i Brøndby mandag den 26. maj 2025.

Den beslutning bider hårdt nu, og med dansk fodbolds selvforståelse og en på papiret særdeles stærk trup kan en VM-fiasko også meget vel betyde en udskiftning på den position.

Det er det bagtæppe, spillerne skal præstere på efter de store skuffelser i efteråret.

Det havde markant lettere bare at slå Belarus i Parken, det samme hold man få uger forinden havde pulveriseret 6-0 på neutral bane i Ungarn.

Det er realiteterne for landsholdet, og ud over spændingen får vi syn for, hvordan holdet præsterer under et pres, hvor der ikke er specielt meget succes at opnå men massiv risiko for fiasko.

Opret en bruger på Campo
Sidste chance: De skal afgøre Danmarks VM-skæbne

Mest læste

Notifications

Notifikationer