Drømmen gik i opfyldelse: Det er ekstremt
Kasper Høgh fik landsholdsdebut torsdag aften.

Det er de fleste, der drømmer om det, og de færrester, der opnår det.
Torsdag aften gik drømmen i opfyldelse for Kasper Høgh, da han fik debut for det danske A-landshold.
Den 25-årige er tidligere blevet dømt helt ude og kasseret i klubber som AaB og Hobro, men i Bodø/Glimt har han for alvor fundet sine fødder, hvilket kulminerede i, at hans allerstørste drøm gik i opfyldelse.
- Først og fremmest tak til gud. Det var min allerstørste drøm. Det var surrealistisk at stå i, og så tror jeg nok, det skal ramme mig på et tidspunkt.
- Jeg skal lige suge det ind, og så var det sindssygt fedt at vinde 4-0 med boys. Ja... vanvittigt. Du står som en lille dreng og får lov at træde ind for alt det der (Parken, red.). Det er ekstremt, fortæller Kasper Høgh til TV 2 Sport og afslutter med et budskab.
- Jeg har lovet mig selv, at hvis jeg nogensinde stod her en dag, så vil jeg bare sige til alle, at hvis man har en drøm, og man går 100 procent efter den hver dag, så kan man opnå det, lyder det fra landsholdsdebutanten.

Den 25-årige angriber har været en kæmpe succes, siden han kom til norske Bodø/Glimt, hvor han i denne sæson har scoret seks mål i 14 Champions League-kampe.
Du kan læse hele Campos Konklusion på 4-0-sejren mod Nordmakedonien lige her:

Herrelandsholdet













