Bendtner er bekymret: – Uprøvede Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Bendtner er bekymret: – Uprøvede

De tvungne ændringer i den danske defensiv får TV2’s fodboldekspert til at løfte øjenbrynene.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Landstræner Brian Riemer har sandt for dyden ikke haft heldet med sig det seneste halve års tid siden kontraktforlængelsen med landsholdet.

Kampene mod Belarus og Skotland i november gik skævt efter begge at have set fornuftige ud undervejs.

Andreas Christensen, Jannik Vestergaard, Patrick Dorgu og Rasmus Nissen Kristensen er ude med skader.

Og så måtte den erfarne målmand Kasper Schmeichel melde fra til kampene i disse dage, og måske til fodboldkarrieren, med meldingen om, at han har en meget alvorlig skulderskade.

Uprøvede

Det hjælper på ingen måde, at Joachim Andersen har karantæne i aften mod Nordmakedonien, så Brian Riemer slipper ikke for at lægge sin defensiv totalt om.

Nicklas Bendtner bliver ekspert på TV2

TV2's fodboldekspert Nicklas Bendtner har spillet med Kasper Schmeichel på landsholdet, og Bendtner er bekymret for de ændringer, landstræner Brian Riemer er tvunget til i aften mod Nordmakedonien og på tirsdag i Prag eller Dublin.

Nicklas Bendtner var til slutrunder med landsholdet i 2010 og 2012. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Det har selvfølgelig en stor betydning. Kasper har været mellem stængerne i 10-15 år, og nu skal landsholdet have en ny spiller ind. Rønnow, der har spillet ti landskampe, er kommet tilbage, og ellers er der en målmand, der har spillet én landskamp, siger Nicklas Bendtner til TV2 Sport.

- Derudover er det uprøvede stoppere, som også skal finde melodien. Men jeg tror stadig, der er så meget kvalitet, at vi nok skal få løst opgaven mod Nordmakedonien.

Der er kickoff mellem Danmark og Nordmakedonien klokken 20.45.

Opret en bruger på Campo
Sidste chance: De skal afgøre Danmarks VM-skæbne

Mest læste

Notifications

Notifikationer