Vil flå cheferne og stjernen ud i transfer-kup Foto: Action Images via Reuters/Craig

Vil flå cheferne og stjernen ud i transfer-kup

Der er store planer for sommerens transfervindue.

Foto: Action Images via Reuters/Craig

De har haft fiskesnørren ude efter Superliga-profiler og topledere fra den danske liga.

De har rippet storklubber i Europa for aldrende stjerner og sidenhen topspillere med agenter, der gerne ville tjene kassen.

Og nu genopliver Saudi-Arabien så jagten på både Mohamed Salah og som noget nyt et par af Liverpools vigtigste topchefer.

Det erfarer The Independent.

Ifølge mediet er ligaen i Saudi-Arabien interesseret i at hente Liverpools sportslige chefer Michael Edwards og Richard Hughes.

Foto: Action Images via Reuters/Craig

Hughes kom til i 2024 som sportsdirektør efter Jürgen Klopps stop, mens Michael Edwards er chief executive of football i klubben.

Centralt organiseret

Det er ikke en slåfejl eller misforståelse skabt ud af afstand og manglende indsigt, når Campo her – ligesom The Independent – skriver Saudi-Arabien som den interesserede part og ikke konkrete topklubber.

For i højt profilerede transfers og ansættelser er det den saudiarabiske liga og ligaens magtfulde rekrutteringsgruppe, der i mange tilfælde står for processen og efterfølgende placerer superstjerner og topchefer i konkrete klubber i toppen af Saudi-Arabiens liga.

Denne gruppe med tidligere Chelsea-sportsdirektør Michael Emenalo i front har i tre år, siden tiden omkring megakontrakten til Cristiano Ronaldo, jagtet et køb af Mohamed Salah.

Foto: Carl Recine EDITORIAL USE ONLY.No use with unauthorized audio, video, data, fixture lists, club/REUTERS

Den jagt går nu igen i femte gear ifølge The Independent, hvor det tirsdag aften kom frem, at Liverpool er klar til at slippe Salah kvit og frit til sommer.

Bombe! Mohamed Salah stopper i Liverpool

Og så vil man altså i samme ombæring se, om det er muligt at lokke topnavnene Edwards og Hughes fra Liverpool til ligaen, muligvis med superklubben Al-Hilal i tankerne.

Al-Hilal er en af de stærkeste klubber i den asiatiske konføderation og allerede var det før de seneste tre-fire års enorme investeringer i spillere og sportsligt setup.

Britiske medier har de seneste uger beskrevet, hvordan Liverpool har opgivet at danne et netværk af klubber til et multiklub-samarbejde, hvilket kan være en anledning til at vriste de to Liverpool-topchefer fri.

Eksklusivt: Superliga-klubberne kæmper om tv-millioner

Mest læste

Notifications

Notifikationer