Skulle have haft fri: Store hundeøjne overbeviste Bertelsen
Mike Themsen skulle egentlig have haft fri, men endte med at spille Future Cup-kamp mod Viborg FF.

Onsdag led Randers FC et nederlag på 1-2 i Future Cup mod Viborg FF, der blandt andre havde anfører Jeppe Grønning med fra start.
Bemærkelsesværdigt var det dog også, at Randers havde 20-årige Mike Themsen med.
Det var nemlig ikke planen, at han skulle have spillet kampen mod Viborg, fortæller cheftræner Rasmus Bertelsen til Randers Amtsavis.
- Han kom til mig med store hundeøjne og spurgte, om han ikke godt måtte få lov at spille. Det valgte jeg at imødekomme, fordi det passede fint ind i de øvrige planer med kampen, fortæller cheftræneren til Randers Amtsavis.
Den oprindelige plan var, at Mike Themsen, ligesom flere andre holdkammerater, skulle have en fridag, men det passede altså tydeligvis ikke den 20-årige særligt godt.
Themsen har spillet 51 kampe for Randers FC's førstehold, hvor det er blevet til to scoringer og to oplæg.

I FC København kan der snart være en ny cheftræner på plads.

Randers FC
Viborg FF












