Sendte Schmeichel besked: – Ønskede ham alt godt Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Sendte Schmeichel besked: – Ønskede ham alt godt

Kasper Schmeichel ønskes alt det bedste fra den danske landsholdslejr.

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Det kom som noget af en overraskelse for fans, fodboldinteresserede og kolleger, da Kasper Schmeichel i sidste uge fortalte, at der venter en meget lang skadespause.

En skulderskade fra Nations League-kampen mod Portugal for et år siden har bidt sig fast i en grad, at Schmeichel er blevet opereret og kommer til at være ude tæt på et år.

Første skridt mod rask skulder: Schmeichel deler status

Det er en barsk måde for den faste landsholdsmålmand gennem mange år både at misse landskampene og sandsynligvis også være færdig i Celtic, hvor hans kontrakt udløber 30. juni.

Hårdt for Schmeichel

Og der er sympati at hente i landsholdslejren fra anfører Pierre-Emile Højbjerg, der har været i kontakt med kollegaen i Skotland.

- Som alle andre så jeg, at det kom ud, at han har problemer med skulderen. Jeg talte med ham og sendte ham en besked. Jeg ønskede ham alt godt og god genoptræning, siger Pierre-Emile Højbjerg i landsholdslejren ifølge Bold.dk.

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

- Skader er en del af det fodbold- og sportsliv, vi lever, og Kasper har haft en flot karriere, så jeg sendte ham en besked, og han svarede rigtig pænt tilbage, og så er vi fokuserede på det, der foregår her, siger landsholdsanføreren.

Schmeichel afslører: Så meget tjente jeg i Brøndby

Landstræner Brian Riemer har fortalt målmandsgruppen, hvem der skal stå i torsdagens kamp mod Nordmakedonien, uden at landstræneren dog vil dele sit valg med resten af verden.

Forventningen er, at det bliver Mads Hermansen, der står for Danmark torsdag.

Kasper Schmeichel har i en lang karriere spillet for Manchester City, Darlington, Bury, Falkirk, Cardiff, Coventry, Notts County, Leeds United, Leicester City, Nice, Anderlecht og Celtic, mens han har nået 120 A-landskampe for Danmark.

Sidste chance: De skal afgøre Danmarks VM-skæbne
Opret en bruger på Campo

Mest læste

Notifications

Notifikationer