Qamili før Danmark-brag: Græder ikke hvis jeg scorer i Parken Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Qamili før Danmark-brag: Græder ikke hvis jeg scorer i Parken

Lirim Qamili har ingen følelser i klemme torsdag aften.

Lirim Qamili i kamp for Sønderjyske
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Alt er på spil torsdag aften, når Danmark hjemme tager imod Nordmakedonien i VM-kvalifikationen.

Det faktum, at der er så meget på spil, gør kampen i sig selv speciel, men opgøret er ekstra specielt for særligt en spiller.

Sønderjyske-profilen Lirim Qamili er født og opvokset i Danmark, men repræsenterer Nordmakedonien, og Qamili har ingen følelser i klemme torsdag aften.

Opløftende melding fra Riemer inden skæbnekamp

- Det er en vigtig kamp for Danmark, men også for Makedonien. Vi er sultne efter succes. Jeg kommer ikke til at græde, hvis jeg scorer mod Danmark i Parken, siger Sønderjyske-spilleren på onsdagens pressemøde ifølge det nordmakedonske medie Gol.mk.

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Danmark går ind til kampen som favoritter, og det anerkender Qamili.

- Vi har stor respekt for Danmark. Der er ingen tvivl om, at holdet er stærkt på alle positioner trods deres problemer. Danskerne spiller trods alt i nogle af verdens bedste ligaer.

- Men det er ikke sådan, at Nordmakedonien ikke er vant til at møde en favorit. Det har vi gjort før. Det er ikke noget usædvanligt for os, siger han.

Torsdagens skæbnekamp fløjtes i gang klokken 20:45.

Mest læste

Notifications

Notifikationer