Hvem er den nye Schmeichel? Se buddene her Foto: Action Images via Reuters/Craig,

Hvem er den nye Schmeichel? Se buddene her

ANALYSE: Kasper Schmeichel er ude i mange måneder med en alvorlig skulderskade. Hvem er hans landsholdsafløser på sigt?

Målmænd landsholdet
Foto: Action Images via Reuters/Craig,

Når Danmark torsdag aften spiller landskamp i Parken mod Nordmakedonien, er Mads Hermansen med meget stor sandsynlighed i buret for det danske landshold.

West Ham-målmanden ligner det helt oplagte valg efter Kasper Schmeichels alvorlige skulderskade og med Filip Jörgensens afbud med en lyskeskade.

Og som 25-årig har han også alderen til at være førstevalg minimum de næste ti år, hvis karrieren forløber, som han og danske landsholdsfans kan håbe.

Men der er lang vej derfra og til, at Hermansen med garanti også er førstevalget til EM 2036.

Campo har set på, hvad der er af muligheder på målmandsposten, som det danske fodboldlandskab ser ud lige nu.

Foto: Action Images via Reuters/Peter

Mads Hermansen

West Ham
25 år
Tidligere klubber: Leicester City, Brøndby IF, Næsby (ungdom)
Landskampe: 29 ungdomslandskampe

Det taler for

Hermansen er lige nu favorit til at udfylde rollen de næste år i konkurrence med Filip Jörgensen i Chelsea.

Målmanden er på vej ind i sine bedste år og spiller i Premier League, og der har gentagne gange været efterlysninger i medierne af, at den tidligere Brøndby-spiller skulle have et par kampe.

Nu får han en perfekt mulighed for at gøre pladsen til sin egen.

Selv hvis sæsonen ender i nedrykning for West Ham, er der gode muligheder for, at han

Det taler mod

Tiden i England har slet ikke været problemfri for Hermansen, der rykkede op med Leicester i 2023/24 men så var i en hård og til sidst udsigtsløs overlevelseskamp i 2024/25.

I denne sæson var han i lang tid ude af West Hams hold efter en meget svær start i sommer, indtil han gjorde comeback i begyndelsen af februar.

Vi mangler at se Hermansen spiller i midten og toppen af Premier League, som hans berømte forgængere som faste landsholdsmålmænd har gjort.

Foto: Action Images via Reuters/Andrew

Filip Jörgensen

Chelsea
23 år
Tidligere klubber: Villarreal (Mallorca, Malmö FF, Penya Arrabal, Santa Catalina, GIF Nike, alle ungdom)
Landskampe: 1-landskamp og 25-U/landskampe

Det taler for

Den unge mand står for Chelsea og stod en rigtig god sæson for Villarreal i 2023/24.

Han har ikke været fast mand i Chelsea, men han har så mange værktøjer og et potentiale, der gør ham til en seriøs kandidat til posten.

Det kommer så til at kræve, han spiller fast runde efter runde i en topliga, og det er ikke nødvendigvis i Chelsea, det kommer til at ske.

Det taler imod

Han har ikke samme erfaring og antal topkampe som flere andre kandidater, og det gør indtil videre en forskel.

Villarreal-sæsonen for små to år siden tyder på, at svensk-danske Jörgensen kan gøre det, men vi ved det reelt ikke, før vi ser det ske over 12 måneder.

Filip Jørgensen bliver skiftet ud med Andreas Jungdal
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Andreas Jungdal

Westerlo
24 år
Tidligere klubber: AC Milan, Rheindorf Altach, Cremonese, Westerlo (Vejle, Skibet IF (ungdom)
Landskampe: 24 ungdomslandskampe

Det taler for

Han har spillet fast omkring ungdomslandsholdene og kender systemet.

Har gang i en fin sæson i Belgien og er tydeligvis en spiller, man ser et lys i i DBU, ligesom AC Milan gjorde, da han var teenager.

Det taler imod

Det er ikke meget toperfaring, Jungdal har endnu, og han står på et helt andet niveau end flere af kandidaterne.

Så der er lang vej endnu for Jungdal i en hård konkurrence i de kommende år, når andre er foran ham.

Foto: Annegret Hilse DFL REGULATIONS PROHIBIT ANY USE OF PHOTOGRAPHS AS IMAGE SEQUENCES AND/REUTERS

Frederik Rønnow

Union Berlin
33 år
Tidligere klubber: AC Horsens, Esbjerg fB, Brøndby IF, Eintracht Frankfurt, Schalke 04
Landskampe: 10 A-landskampe

Det taler for

I flere år blev Rønnow set som det gode bud på et Schmeichel-alternativ, men han nåede aldrig et stort gennembrud på landsholdet, før han stoppede for et par år siden.

Nu er Rønnow så tilbage som vikar og for at hjælpe landstræner Brian Riemer, og som fast og betroet målmand i Bundesliga-klubben Union Berlin er fagligheden på plads.

Det taler imod

Han fylder 34 til sommer og vil indlysende ikke være en mand, der kan stå fast til længere end VM 2030, hvis han holder sit niveau.

Det er svært at se landstræneren og en eventuel efterfølger vælge ham foran de yngre kandidater, der også spiller på et højt niveau.

Oliver Christensen under træning med fodboldlandsholdet i Helsingør, tirsdag den 3 juni 2025

Oliver Christensen

Fiorentina
27 år
Tidligere klubber: OB, Hertha Berlin, Salternitana og Sturm Graz
Landskampe: 1 A-landskamp og 19 ungdomslandskampe

Det taler for

Der var knyttet store forhåbninger til 'Gribben', da han rykkede til Hertha Berlin for snart fem år siden, og han spillede over 30 klubkampe sidste år.

Han er lige fyldt 27, så kommer gennembruddet, nok efter et skifte væk fra Fiorentina, kan han sagtens nå det endnu, og der har været gode perioder især hos Hertha Berlin.

Så sent som sidste år var Christensen med omkring landsholdet, så han er ikke milevidt fra at få en rolle.

Det taler imod

Han er langt fra at være etableret på højeste niveau, og det taler i den grad mod den tidligere OB's kandidatur.

Der skal ske en markant udvikling på klubplan, før han skal med, og det lader da heller ikke til at have været tæt på trods afbuddene denne gang.

Foto: Manon Cruz/REUTERS

Jonathan Fischer

Metz
24 år
Tidligere klubber: AB, Hobro, Frederikstad
Landskampe: To U/19-landskampe

Det taler for

Han står i Ligue 1, og selv om Metz er i nedrykningsfare, siger det noget om Fischers udvikling fra de danske divisioner til en Top 5-liga.

Var også særdeles populær i norsk fodbold.

Det taler imod

Det er hård konkurrence, Fischer er i, og han har ikke været inde i DBU-regi i mange år i modsætning til alle konkurrenterne.

Der er lang, lang vej, må vi formode, med mindre Fischer kan tage endnu et skridt op i karrieren.

Foto: Action Images via Reuters/Craig

Daniel Iversen

Preston North End
28 år
Tidligere klubber: Leicester, Oldham, Rotherdam, OH Leuven, Stoke
Landskampe: 60 ungdomslandskampe

Det taler for

Han nåede at spille et hav af landskampe for ungdomslandsholdene, og han spiller i Championship, hvilket fortæller os, at han har et vist niveau.

Det taler imod

Han er langt fra det niveau, de fleste andre kandidater spiller på, og som 28-årig er Iversen på papiret på vej ind i sine bedste år.

Der skal ske rigtig meget her for, at han bliver den næste faste keeper for Danmark.

Foto: Aleksandra Szmigiel/REUTERS

Peter Vindahl

Sparta Prag
28 år
Tidligere klubber: FC Nordsjælland, AZ Alkmaar, Nürnberg
Landskampe: 10 ungdomslandskampe

Det taler for

Fast mand for Sparta Prag og en målmand, der har været inde i billedet til A-landsholdet før.

Erfaringen tæller for Vindahl, der har masser af kampe, også i Europa, på et godt niveau.

Det taler imod

Som flere andre kandidater lægger dåbsattesten ikke nødvendigvis op til en lang landsholdskarriere.

Flere af rivalerne spiller i Top 5-ligaer, og det er nok svært at måle sig med over tid.

Første skridt mod rask skulder: Schmeichel deler status

Mest læste

Notifications

Notifikationer