FCK har lyttet til fans: Vil styrke fodboldudvalg Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

FCK har lyttet til fans: Vil styrke fodboldudvalg

FC København lader til at have lyttet til sine kritiske fans.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I FC København lover de nu forandringer, men detaljerne er endnu uklare.

I en pressemeddelelse bekræfter bestyrelsen i Parken Sport og Entertainement, at der vil blive føjet yderligere ekspertise til klubbens fodboldudvalg.

Præcis som klubbens fans i søndags krævede.

- Som et naturligt led i ansættelsen af en ny sportsdirektør og justeringen af den sportslige organisering i F.C. København, genbesøger vi også sammensætningen af klubbens fodboldudvalg.

- Vi har således besluttet at tilføre yderligere relevante eksterne kompetencer til fodboldudvalget, og inden længe kan vi offentliggøre hvem, der træder ind i udvalget, siger bestyrelsesformand i PARKEN Sport & Entertainment, Henrik Møgelmose.

Det lader dermed til, at FC København har lyttet til de fans, der har krævet flere fodboldfaglige profiler på bestyrelses- og ledelsesniveau.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Sådan lød et banner ophængt i Parken i søndags.

FC Københavns fodboldudvalg blev indført i Allan Agerholms tid i klubben, og i første udgave bestod det af sportsdirektør Peter 'PC' Christiansen, Henrik Møgelmose, William Kvist og Lars Seier, men William Kvist røg som bekendt ud af bestyrelsen i 2023.

I dag består udvalget af direktør Jacob Lauesen, næstformand Michael Stenskrog, bestyrelsesformand Henrik Møgelmose, økonomidirektør Lars Ypkendanz, medejer Lars Seier og indtil for nyligt også afgået sportsdirektør Sune Smith-Nielsen.

Tidligere kom det frem, at FCK har fået firmaet Excel Search & Advisory til at hjælpe med at finde klubbens nye sportsdirektør - hvis det da er en sådan, de skal have.

Det kan du læse mere om her:

Skal finde ny FCK-boss: Vildt netværk af verdensstjerner

Mest læste

Notifications

Notifikationer