En total mangel på respekt Foto: Ritzau Scanpix, Ida Marie Odgaard/REUTERS

En total mangel på respekt

Den nye VM-model kan få Danmark med til slutrunden, men formatet og udsigten til et VM i Donald Trumps skygge er en joke.

Riemer Trump Infantino Agger
Foto: Ritzau Scanpix, Ida Marie Odgaard/REUTERS

78 dage.

Når vi kommer så tæt på en VM-slutrunde, plejer det at betyde en spirende VM-feber.

Jeg er da også personligt og professionelt nysgerrig efter at se, hvordan det hele løber at stablen, og på helt kort sigt om Danmark formår at slå Nordmakedonien torsdag aften og så enten Irland eller Tjekkiet ude på tirsdag.

Men feber, det er der ikke. I hvert fald ikke den slags, man kan ønske sig.

Sløjt, sløjt format

At Danmarks landshold har en ekstra chance skyldes delvist det nye VM-format.

Måske havde Danmark taget sig sammen, hvis der kun havde været 32 deltagere, det kan vi ikke vide.

Danmarks Victor Froholdt har scoret til 1-0 og fejrer det med Rasmus Højlund, Gustav Isaksen og Mikkel Damsgaard under VM-kvalifikationkampen mellem Belarus og Danmark på ZTE Arena i Zalaegerszeg, Ungarn, torsdag den 9. oktober 2025
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Men playoffen giver i hvert fald Europa fire ekstra billetter, og landsholdet har trods fiaskoen mod Belarus og Skotland i november en rimelig chance for at komme med.

Det er landsholdet og dets mange fans helt sikkert glade for.

Jeg kan da også svinge mig op til, at det er sjovt at se lande som Curacao.

Det er end ikke et selvstændigt land men stadig er hollandsk territorium derovre i Caribien, og det er også fedt, at Haiti, Kap Verde og Jordan få chancen til en VM-slutrunde – deres fans skal naturligvis glæde sig og få sig nogle brag af nogle VM-fester.

Men det er også det eneste gode, jeg kan sige om en turnering med 48 hold.

Otte af de bedste treere fra grupperne kommer til at gå videre, og det åbner en ladeport af spekulation i resultater i de afsluttende kampe.

Det havde været idioti at lave en U/10-sommerturnering på den måde, og at arrangere fodboldhistoriens vigtigste turnering i det format er en total mangel på respekt for alt, VM står for og betyder for flere milliarder mennesker kloden over.

…men det passer fint til år 2026

Jeg ville i fulde alvor hellere se et VM med 64 hold i stedet eller en turnering a la det format, vi har set i UEFA-klubturneringerne de to seneste sæsoner, hvor alle bliver målt mod alle i samme ligatabel.

Så dårligt er 48 hold, og min eneste lille trøst er, man gik bort fra den endnu mere idiotiske indledende idé, der var 16 grupper med tre hold i hver og verdens nemmeste fix i afsluttende kamp.

På den måde passer det udvidede VM fint ind i et kaotisk 2026, hvor meget handler om, hvad man kan slippe afsted med.

Foto: Evelyn Hockstein TPX IMAGES OF THE DAY/REUTERS

FIFA-præsident Gianni Infantino slog tonen an med USA's præsident Donald Trump til lodtrækningen i december, hvor tæer i lokalet og verden rundt krummede sig sammen i en pinlig seance.

Her tildelte Infantino den amerikanske statsleder en nystiftet FIFA-fredspris, FIFA-præsidenten tilsyneladende selv havde fundet på og var en så stor og vammel omgang fedteri, som sad schweizeren i Trumps regering.

FIFA del af Trumps pengefidus

Det gør Infantino ikke, men han og FIFA sidder nu i Trumps selvudnævnte Board of Peace, der ligner en mærkelig hybrid mellem en konkurrent til FN bestående af tvivlsomme og decideret diktatoriske statsledere, og så legaliseret korruption, hvor man som Mulle i 80'er-filmen Zappa skal spise en skovsnegl og betale milliarder i bestikkelse for at komme med i hulen.

Bizar seance med Messi og Suarez: Trump roser USA’s aktioner i Iran

FIFA og VM er altså blevet koblet op på Donald Trump og hans politiske projekt af Infantino, hvad end verden vil det eller ej.

Det er kynisk og på et stræk sikkert fornuftigt for, at den orange mand i det Hvide Hus ikke saboterer slutrunden.

Men prisen er høj.

Foto: Jonathan Ernst/REUTERS

FIFA mangler stadig at tage stilling til, hvad der sker, når en værtsnation fører krig mod en VM-deltager (Iran), og om der i sidste ende skal indkaldes en afløser.

Den totale uvished er vel meget sigende for et forbund og en fodboldpræsident uden mange andre ideer end at sejle efter Trump, uanset om han bomber VM-deltagere eller truer byer med VM-kampe med chikane og hævnaktioner.

Driver sortbørshandel

Og fansene?

Ja de europæiske af slagsen har sammen med en europæisk forbrugerorganisation tirsdag meldt FIFA og VM-værterne til EU for ublu høje billetpriser, hvor FIFA udnytter sit monopol til at kræve urimeligt høje priser i det, jeg opfatter som legaliseret, FIFA-sanktioneret sortbørshandel.

FIFA-præsident Gianni Infantino med en rød USA kasket.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Der er ingen grund til at lade som om, sommeren bliver en rendyrket fodboldfest, når det skal ske i en ramme, hvor flere VM-deltageres fans formelt har indrejseforbud eller kraftige restriktioner på indrejse til USA.

Det er desværre ved at blive en trend med Rusland som VM-vært i 2018 og Qatar i 2022, og med et misfoster af en slutrunde i 2030 på tre kontinenter skabt for, at 2034 kunne blive foræret til Saudi-Arabien uden modkandidater, varer misbruget af verdens skønneste fodboldturnering desværre ved.

Sidste chance: De skal afgøre Danmarks VM-skæbne

Mest læste

Notifications

Notifikationer