Eksklusivt: Brøndby-skifte endegyldigt kollapset Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Eksklusivt: Brøndby-skifte endegyldigt kollapset

Han har været rygtet væk fra Brøndby IF længe, men ifølge Campos oplysninger bliver han nu på Vestegnen.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det bliver ikke til et skifte væk fra Brøndby IF i denne omgang - i hvert fald ikke til svensk fodbold.

Rasmus Lauritsens skifte til svenske AIK er således faldet endegyldigt til jorden.

Den kan Campo afsløre her på deadline day i Sverige.

Rasmus Lauritsen fik ellers i vinterens løb grønt lys til at kigge sig om efter en ny klub.

Siden kunne Campo løfte sløret for, at Brøndby-stopperen blandt andet havde bejlere i Tyskland og Tyrkiet.

Det løb dog ud i sandet efter afvisninger af Brøndby IF og midtstopperen selv.

Derfor var han fortsat at finde i Brøndby, efter transfervinduet smækkede i de fleste steder i Europa - men ikke alle steder.

Det svenske transfervindue har været åbent lige siden, og det forsøgte AIK at udnytte.

Blev sat helt af i Brøndby: Nu er han igen aktuel på Vestegnen

Nåede ikke i mål

Forhandlingerne mellem Brøndby IF og den svenske storklub skred indledningsvist også i den rigtige retning, ligesom Rasmus Lauritsen selv har været indstillet på at tage turen til den svenske storklub.

Der har under hele forløbet været tale om en lejeaftale.

Rasmus Lauritsen med en knyttet næve under en kamp for Brøndby IF.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Tidligere på måneden kunne Sportbladet så berette, at forhandlingerne pludseligt var sat på pause.

På det tidspunkt lød det, at det endnu var uvist, hvorvidt forhandlingerne ville blive genoptaget, men det bliver altså ikke tilfældet.

AIK kæmper med økonomien og kunne i sidste ende derfor ikke føre tilgangen af Rasmus Lauritsen ud i livet.

Steve Cooper under en af Brøndby IF's kampe.
Steve Cooper foretrækker andre forsvarsspillere i Brøndby IF. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Rasmus Lauritsen blev hentet til Brøndby IF fra kroatiske Dinamo Zagreb i 2023.

Siden er det blevet til 65 kampe, og hans kontrakt strækker sig fortsat frem til sommeren 2027.

I begyndelsen af sæsonen var han inde i varmen under forhenværende cheftræner Frederik Birk, men siden tilgangen af Steve Cooper er den 30-årige midtstopper røget ud i kulden.

Derfor står han heller ikke noteret for kampminutter i 2026.

GFH gik transferamok: Det koster Brøndbys spillere
Opret en bruger på Campo

Mest læste

Notifications

Notifikationer