AGF-stjerne jagter VM: Kæmper mod varmt Brøndby-emne
En af AGF’s store profiler i denne sæson er i spil til en plads i VM-truppen, fortæller ekspert til Campo. Han kæmper dog om pladsen med en spiller, der var tæt på at skifte til Brøndby IF denne vinter.

Modsat det danske landshold er vores naboer fra Norge klar til sommerens VM-slutrunde.
Derfor kan Ståle Solbakken bruge den nuværende landsholdssamling til at eksperimentere og se flere spillere an, inden den endelige VM-trup skal sammensættes.
Der venter to testkampe mod henholdsvis Holland og Schweiz, men det bliver uden den formstærke AGF-stjerne Kristian Arnstad, der var udtaget ved seneste samling.
Carl Erik Torp, der er fodboldekspert hos norske NRK, har dog en god fornemmelse af, at AGF-darlingen kan snige sig med til VM.
Det fortæller han i et interview med Campo.
- Jeg har en fornemmelse af, at Ståle Solbakken er meget glad for ham, og jeg tror, at han [Kristian Arnstad] har en god chance for at komme med som en del af truppen, siger den norske fodboldekspert og fortsætter:
- Der er nok 17-18 ret åbenlyse spillere, og der er han ikke blandt, men Solbakken kender ham og den danske liga godt. Det tror jeg taler til Arnstads fordel, siger Carl Erik Torp til Campo.
Arnstad i konkurrence med Brøndby-flop og Brøndby-transferemne
Artiklen fortsætter efter billedet.

Det er dog langt fra selvskrevet, at Kristian Arnstad selv med en dansk guldmedalje om halsen gør krav på en plads i Ståle Solbakkens trup til VM.
AGF's midtbanestjerne står fortsat kun noteret for en enkelt landskamp, og selvom han er vellidt af Ståle Solbakken og trænerteamet, tror NRK-ekspert Carl Erik Torp, at han skal kæmpe om pladsen mod blandt andet en tidligere Brøndby-spiller - og en spiller, der kunne være endt i Brøndby denne vinter.
- På den norske midtbane er der generelt en del konkurrence. Håkon Evjen har gjort det rigtig godt i Bodø/Glimt, men har også kun spillet en landskamp. Han er helt sikkert også med i Ståles overvejelser.
- Der er også en Thelo Åsgård i Rangers, der har været en stor profil og har været inde i varmen. Og så er der en spiller som Felix Horn Myhre, der har været skadet, men stadig er blevet valgt til holdet denne gang. Det er lidt en overraskelse for mig. Han er også en spiller, som Ståle har et godt øje til, siger Carl Erik Torp til Campo.


Håkon Evjen [th.] spillede et par sæsoner i Brøndby, hvor han dog aldrig fik forløst potentialet. Felix Horn Myhre [tv.] fra norske Brann var tæt på at lande et skifte til netop Brøndby denne vinter, men i sidste ende blev handlen ikke til noget.
Det kan ende med at blive en travl sommer i AGF, varsler Carsten V. Jensen.
Campo har taget et kig på nogle af de spillere, der kan være på vej væk.
Læs mere her:

AGF
Kristian Arnstad












