Trods fyrringssnak: Hjulmand fredes
Kasper Hjulmand skal efter alt at dømme ikke frygte videre for at miste sit job.

Der er knas i maskineriet i Bayer Leverkusen.
I hvert fald er det ikke blevet til sejre i fem kampe i streg, og det har nu sat spekulationer i gang.
For fortsætter man så med Kasper Hjulmand ved roret?
Det spørgsmål bliver stillet i de tyske medier, men Leverkusens sportsdirektør, Simon Rolfes, kommer nu sin danske cheftræner til undsætning.
Overfor tyske Bild freder han således den tidligere landstræner.
- Vi overvejer ikke et trænerskifte. Vores mål er helt klart, at vi skal have succes med den konstellation, vi har nu. Vi har stadig muligheden for at indfri vores mål for sæsonen, siger han.

Kasper Hjulmand blev præsenteret som ny cheftræner i Bayer Leverkusen den 8. september.
Siden er det blevet til 40 kampe i spidsen for den tyske storklub, der aktuelt befinder sig på sjettepladsen i Bundesligaen.
Næste opgave lyder på et opgør hjemme mod kriseramte Wolfsburg lørdag den 4. april.
Bayer Leverkusen
Kasper Hjulmand












