Spanier fik sparket i Kolding: Vil have en træner tættere på spillerne Foto: Mathias Blohm

Spanier fik sparket i Kolding: Vil have en træner tættere på spillerne

Spanske Albert Rudés erstatning i Kolding IF bliver næppe en udlænding, fortæller klubbens fodboldchef, Niklas Nürnberg, til JydskeVestkysten.

Albert Rudé efter en træning i Kolding IF.
Foto: Mathias Blohm

14 måneder fik spanske Albert Rudé i trænersædet i Kolding IF.

I weekenden spillede mandskabet sig i oprykningsspillet i Betinia Liga, men det til trods bekræftede klubben tirsdag på sin hjemmeside, at de to parter går hvert til sit.

Spanieren og Kolding IF var uenige om den videre kurs, og derfor skal klubben nu ud at finde sig en ny cheftræner - og Kolding har gjort sig nogle erfaring under den nu tidligere træner, der får konsekvenser i søgningen af hans afløser.

Det fortæller klubbens fodboldchef, Niklas Nürnberg, til JydskeVestkysten.

Klubben er nemlig på udkig efter en cheftræner, der bruger mere tid sammen med spillerne.

- Det, vi kommer til at gå efter nu, er med al sandsynlighed en dansk træner. Én som har de der kulturelle danske værdier lidt mere boende i sig, siger fodboldchefen til JydskeVestKysten og uddyber:

Albert Rudé efter en træning i Kolding IF.
Foto: Mathias Blohm

- Forbindelse mellem spillertrup og cheftræner er utrolig vigtig på de her breddegrader. I andre kulturer har man mere en distance, og det er jo meget kulturelt betinget.

- Her er vi vant til, at man ser hinanden meget i øjenhøjde, og man er tæt på hinanden, og det er vigtigt for os, for vi synes jo, at de ting, vi har gang i, er rigtig, rigtig gode, siger han til mediet.

Albert Rudé har efterladt Kolding IF på femtepladsen i landets næstbedste række.

Spanieren har en fortid i Inter Miami og Wisla Krakow.

Officielt: Kolding IF tager afsked med cheftræneren

Mest læste

Notifications

Notifikationer