Kort inden lukketid: Dansk kant på blokken i Malmö FF
Malmö FF bliver måske en dansker rigere.

De svenske klubber er ved at få travlt, hvis de skal nå at lukke nogle handler, inden transfervinduet i Sverige smækker i.
Det sker sent onsdag aften, og Malmö FF er efter alt at dømme ikke færdig med at købe ind.
Tirsdag skriver Aftonbladet, at Malmö i noget tid har haft kig på en dansker i Tyskland.
Ifølge mediet har klubben haft Fortuna Düsseldorf-danskeren Christian Rasmussen på radaren.

Mediet skriver dog ikke, om interessen har ført til noget konkret.
23-årige Rasmussen skiftede til 2. Bundesliga-klubben i sommer efter en årrække med ungdomsfodbold i Ajax Amsterdam.

Siden skiftet til Düsseldorf har Rasmussen spillet 22 kampe for klubben, der har budt på to scoringer og fire oplæg.
Rasmussen er på kontrakt i Tyskland frem til 2029.
Læs også:

Malmö FF












