Første skridt mod rask skulder: Schmeichel deler status
Kasper Schmeichel har været under kniven med sin skulder, og det er gået planmæssigt, fortæller han.

Kasper Schmeichel har måske spille sin sidste kamp i fodboldkarrieren.
Den danske landsholdskeepers ene skulder er gået i udu, og derfor venter der ham en lang skadespause på op mod et år, fortalte den 39-årige Celtic-spiller i sidste uge.
Schmeichel fortalte i den forbindelse, at han skal skulle opereres to gange, og den første tur på operationsbordet er nu veloverstået, fortæller han i et opslag på Instagram, hvor man ser ham med armen i en slynge.

- Første skulderoperation overstået, og alt gik, som det skulle. Nu har jeg fuld fokus på restitution og forberedelse til den næste (operation, red.).

- Tak for alle beskederne de seneste uger. Det betyder meget, lyder det fra Schmeichel på Instagram.
Kasper Schmeichel er noteret for 120 landskampe. Om det bliver til flere må tiden vise.

Celtic
Danmark
Kasper Schmeichel












