Bombe! Mohamed Salah stopper i Liverpool Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Bombe! Mohamed Salah stopper i Liverpool

Mohamed Salah er i gang med sin sidste sæson i Liverpool.

Mohamed Salah klapper ud mod tilskuerne.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Enden på en æra.

Gennem de seneste ni år har Mohamed Salah tørnet ud for Liverpool, men det slutter snart.

Tirsdag aften oplyser Liverpool på sin hjemmeside, at de to parter er blevet enige om at slutte samarbejdet til sommer.

- Mohamed Salah vil afslutte sin storslåede karriere i Liverpool ved slutningen af sæson 2025/26. Angriberen har indgået en aftale, som betyder, at han lukker et bemærkelsesværdigt niårigt kapitel på Anfield, skriver Liverpool.

Mohamed Salah klapper ud mod tilskuerne.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Udmeldingen fra Salah og Liverpool kommer et par måneder, før sæsonen er slut, og det er der en god årsag til.

- Salah udtrykte sit ønske om at give fansene besked så hurtigt som muligt for at skabe åbenhed om sin fremtid af respekt og taknemmelighed over for dem, lyder det.

Salah er noteret for svimlende 435 kampe i Liverpool-trøjen, der har kastet 255 mål af sig.

Med Liverpool har han vundet både Premier League og Carabao Cuppen to gange, mens det også er blevet til en enkelt titel i Champions League, klub-VM, UEFA Super Cup og FA Cuppen.

Den egyptiske stjerne kom til Merseyside-klubben fra Roma i 2017.

Medie: Tudor er fortid i Spurs – afløser allerede linet op

Mest læste

Notifications

Notifikationer