Tidlig melding: Schmeichels erstatning har fået besked
De danske landsholdsmålmænd ved godt, hvem af dem der skal vogte buret mod Nordmakedonien.

Somme tider kan det være godt at ty til rutinen, når det kommer til skæbnesvangre fodboldkampe.
Men det bliver ikke en mulighed for Brian Riemer, når Danmark skal spille den afgørende VM-kvalifikationskamp mod Nordmakedonien torsdag.
For Danmarks normale førstekeeper Kasper Schmeichel har nemlig meldt fra til landsholdet med en skade, og derfor skal der skiftes på målmandsposten til det vigtige opgør.
Udtaget til kampen er Mads Hermansen fra West Ham, Frederik Rønnow fra Union Berlin og Andreas Jungdal fra Westerlo, og hvem af dem, der skal stå mellem stængerne i Parken, ved de allerede.
Landstræneren har nemlig besluttet sig for at give tidlig besked, fortæller han til TV2 Sport.

- De ved det, og det gør de, fordi jeg synes, det er vigtigt i så speciel en situation at få klarhed, så vi ikke skal bruge tid på at være forvirrede i tre dage.
- Jeg har valgt helt ekstraordinært at fortælle, hvem der skal spille, siger Brian Riemer.
Frederim Rønnow er den eneste af de tre keepere, der allerede har spillet kampe på det danske landshold.
Han fik debut i august 2016, og har siden spillet 10 danske landskampe.
Det er ikke kun på målmandspositionen, at der kommer mange nye ansigter i startopstillingen mod Nordmakedonien.
For i forsvaret er der også udtaget en del debutanter, der glædeligt kunne modtage opkald fra landstræneren. Læs mere herunder:

Danmark












