Superliga-profil misser landskampe – tidligere Brøndby-mester kaldt ind
Islandsk Superliga-profil har meldt fra til landsholdet. Han bliver erstattet af en tidligere mesterspiller fra Brøndby IF.

Daniel Gretarsson stod i den kommende landsholdssamling med en mulighed for at spille sin landskamp nummer 30 for Island.
Det kommer han dog ikke til i denne omgang.
Sønderjyske-profilen har nemlig været nødsaget til at melde afbud med en skade, han pådrog sig i nederlaget til FC Nordsjælland.
I stedet er en tidligere Superliga-vinder blevet kaldt ind.
Gretarssons afløser på landsholdet er nemlig 31-årige Hjortur Hermannsson, der spillede i Brøndby fra 2016 og helt frem til 2021.
Her nåede han at spille 157 kampe i den gule Brøndby-trøje.
Den islandske forsvarsspiller spiller i dag i den bedste græske række, hvor han tørner ud for Volos NFC.
Den tidligere Brøndby-profil kan spille sin landskamp nummer 29 for Island, hvis han kommer i spil.
Island skal møde Canada og Haiti i to testkampe.

Det danske landshold skal torsdag møde Nordmakedonien i en uhyre vigtig kamp.
Læs mere her:

FC Nordsjælland
Sønderjyske












