Skæbnekamp i Parken: Vi skal levere
Brian Riemer er godt klar over, at landsholdet skal levere for at få VM-billetten i hus.

Brian Riemer fik i efteråret forlænget kontrakten som Danmarks landstræner til EM 2028 efter en stærk start.
Det ser dog knap så godt ud for Riemer og det danske landshold, hvor VM-drømmen kan slukkes på torsdag, hvis det bliver til et nederlag mod Nordmakedonien.
En sejr derimod sikrer en altafgørende kamp mod enten Tjekket eller Irland på udebane, hvor der kæmpes om en billet til VM-slutrunden i USA, Canada og Mexico.
Det er dog vigtigt at man har fokus på det der kræves for at vinde mod Nordmakedonien.
Netop dette fortæller Brian Riemer til Viaplay efter dagens træning.
- Vi skal ud og fokusere på en præstation, vi skal levere, og det er sådan jeg ser på det. Jeg forstår udmærket godt at der er mange måder man kan sætte sig ned og evaluere, men vi fokuserer på en præstation der kan bringe os til VM.

Brian Riemer trives godt i det pres, der bliver pålagt én som træner for et fodboldhold.
- Jeg mærker det pres der altid er i fodbold, når du kommer til den afgørende fase. Der (landsholdet, red.) er du hele tiden i den afgørende fase, fordi der er så få kampe. Det nyder jeg, fordi det der pres der er på, betyder at der er noget at vinde, og det er derfor at jeg er her.
Se interviewet øverst i artiklen.

Danmark tager imod Nordmakedonien i Parken på torsdag med kampstart klokken 20:45.
Brian Riemer havde flere overraskelser i sin landsholdsudtagelse, hvor flere spillere har gjort sig fortjent til en plads.
Læs mere her:

Danmark












