Rodri lugter blod i Premier League efter finalesejr over Arsenal Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Rodri lugter blod i Premier League efter finalesejr over Arsenal

Rodri virker til at være af den overbevisning, at søndagens sejr over Arsenal kan få konsekvenser i Premier League.

Manchester Citys spillere løfter pokalen efter sejren over Arsenal.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Der var måske mere på spil end som så søndag.

Manchester City sejrede 2-0 over Arsenal i Carabao Cup-finalen, og står det til Rodri fik den lyseblå storklub mere end 'bare' en pokal ud af sejren.

Han mener nemlig, at det også kan få indflydelse på titelræset i Premier League, hvor Arsenal lige nu har ni point ned til Manchester - dog med en kamp mere spillet.

- Det var ikke kun en kamp om den her titel, men også om at vise, at vi kan slå dem.

- Vi vidste, at det var en vigtig kamp, ikke kun på grund af pokalen, men fordi vi skulle møde det bedste hold i ligaen.

- Nu skal vi hvile, afsted med landsholdene og så tilbage med optimisme og tro på, at vi stadig har to turneringer at kæmpe for, siger Rodri ifølge The Independent.

Manchester Citys spillere løfter pokalen efter sejren over Arsenal.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Manchester City jagter foruden Premier League også en triumf i FA Cup.

Der resterer syv runder af den bedste engelske række - otte for Manchester City og Crystal Palace.

Mest læste

Notifications

Notifikationer