Landsholdsklar: Dobbelt dansk i MLS
Anders Dreyer og Marcus Ingvartsen fandt begge vej til netmaskerne for San Diego.

San Diegos danskere fik natten til mandag dansk tid nok en gang markeret sig.
Det gjorde de, da Real Salt Lake bød op til dans.
Det var dog ikke nok til en sejr, men derimod et enkelt point.
Kampen endte således 2-2.
Marcus Ingvartsen blev den første danske målscorer, da han efter 27 minutters spil hamrede bolden i mål til 1-1.
11 minutter efter pausen var det så Andreas Dreyers tur til at vise, hvorfor han er blandt Brian Riemers udvalgte til torsdagens skæbnekamp i Parken, da han gjorde det til 2-1.

Føringen holdt næsten hele vejen frem til slutfløjt, men med fem minutter igen fik Real Salt Lake udlignet og sikret sig et enkelt point.
Foruden Dreyer og Ingvartsen, spillede Jeppe Tverskov også hele kampen for San Diego, mens 20-årige Osvald Søe blev skiftet ind i tillægstiden.
Den tidligere Brøndby-spiller Stijn Spierings kom ind for gæsterne midtvejs i anden halvleg.
San Diego har fortsat til gode at lide et nederlag i denne MLS-sæson, men har nu spillet uafgjort i sine to seneste kampe.
Marcus Ingvartsen
Anders Dreyer
San Diego FC












