Efter mere end et år på sidelinjen: Værste mareridt Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Efter mere end et år på sidelinjen: Værste mareridt

Alexander Bah er endelig tilbage på landsholdet efter en længere knæskade.

Alexander Bah i kamp for Danmark mod Serbien.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En gammel kending er vendt tilbage på landholdet.

Landstræner Brian Riemer har nemlig udtaget Benfica-backen, Alexander Bah, der i sidste måned gjorde sit comeback på fodboldbanen.

Den tidligere Sønderjyske-spiller pådrog sig en korsbåndsskade under en ligakamp for Benfica mod Moreirense for 371 dage siden.

Skadespausen har ikke just været det fedeste for danskeren. Det fortæller han selv i et interview til DR.

- Det er klart, at en korsbåndsskade ikke er sjov. Det er noget, som er det værste mareridt for en fodboldspiller, og det utrolig hårdt at komme tilbage, fortæller Alexander Bah til DR.

Alexander Bah i kamp for Danmark mod Serbien.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Og så tror jeg, at jeg har fået øjnene lidt op for, hvorfor jeg startede med at spille fodbold, og glæden er ikke kommet tilbage, fordi den har ikke været væk, men man sætter virkelig pris på de minder og de kampe, man spiller, tilføjer danskeren.

28-årige Alexander Bah står noteret for 20 kampe og et mål for det danske landshold.

Danmark møder Nordmakedonien på torsdag i Parken med kampstart klokken 20:45

Det danske landshold mangler Kasper Schmeichel, og det efterlader et stort spørgsmålstegn på målmandsposten.

Læs mere her:

Tidlig melding: Schmeichels erstatning har fået besked

Mest læste

Notifications

Notifikationer