Cooper stikker ikke halen mellem benene: Brøndby betyder meget for folk Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Cooper stikker ikke halen mellem benene: Brøndby betyder meget for folk

Steve Cooper er fast besluttet på at blive i Brøndby, selvom der bliver sået tvivl ved hans fremtid i klubben.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Steve Cooper og Brøndby har haft svært ved at finde melodien i 2026 - særligt offensivt, hvor holdet mod AGF blev historiske.

Brøndby er dumpet ned på sjettepladsen i Superligaens mesterskabsspil, og det har fået flere eksperter og tilhængere til at så tvivl ved cheftræner Steve Coopers fremtid i klubben.

Forud for 0-0-kampen mod AGF blev fodbolddirektør i Brøndby IF, Benjamin Schmedes, spurgt ind til Coopers fremtid i klubben, hvor han valgte at frede cheftræneren.

Steve Cooper slog også fast efter kampen mod AGF, at han ikke har i sinde at forlade klubben.

- Jeg vil gerne slå fast, at jeg er målrettet efter at fortsætte. Jeg er villig til at give den alt, jeg har. Jeg vidste godt på forhånd, at jobbet i Brøndby kommer med en masse meninger.

- I vores vinter-transfervindue har vi planlagt en masse, og vi vidste godt, der ville være op- og nedture. Men skal jeg være ærlig, har der været lidt for mange nedture.

- Jeg er på ingen måde på udkig efter noget andet. Jeg er endnu mere engageret til mit job, så jeg stikker på ingen måde halen mellem benene. Mit ja til klubben er kun blevet til et endnu større ja, fordi jeg kan mærke, hvor meget det betyder for folk, siger Steve Cooper til Campo og den øvrige presse efter pointdeleren i Aarhus.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Brøndby har i 2026 skrabet fire point sammen i årets første seks spillerunder i Superligaen.

Fire af kampene er endt med 0-0.

Steve Cooper vragede tidligere på ugen Sean Klaiber og Benjamin Tahirovic til førsteholdet i Brøndby.

Den nyhed har ikke behaget landstræneren for det bosniske landshold.

Læs mere her:

Brøndby-drama chokerer landstræner: Har sagt ting, jeg ikke kan tro

Mest læste

Notifications

Notifikationer