Brøndby-drama chokerer landstræner: Har sagt ting, jeg ikke kan tro
Den bosniske landstræner er meget overrasket over Steve Coopers beslutning om at vrage Benjamin Tahirovic.

Benjamin Tahirovic røg sammen med Sean Klaiber ud i kulden i Brøndby i forrige uge.
De to Brøndby-profiler var derfor ikke at finde i vestegnsklubbens trup til opgøret mod AGF søndag aften.
Nyheden om Steve Coopers fravalg af Benjamin Tahirovic er ikke overraskende også nået til Bosnien & Hercegovina.
Benjamin Tahirovic er nemlig udtaget til nationens vigtige VM-skæbnekampe mod Wales. Og landstræner Sergej Barbarez er ikke bleg for at konspirere, at Steve Coopers nationalitet måske spiller ind i valget om at vrage den bosniske midtbanespiller.
- Benjo [Benjamin Tahirovic] har fortalt mig ting, jeg ikke kan tro. Det har at gøre med hans træner og hans baggrund.
- Når træneren ønsker ham held og lykke, men ikke hans landshold, giver tingene pludselig mening. Han fortalte, at efter samlingen skulle alt være normalt igen. Sådan noget bryder jeg mig ikke om, jeg foretrækker at fokusere på sportslig konkurrence, siger den bosniske landstræner ifølge Faktor.
Barbarez kommer altså med en noget eksplicit hentydning til, at walisiske Steve Cooper skulle have interesse i at stille Bosnien & Hercegovina svagere forud for landsholdets kamp mod netop Wales, der bliver spillet i Cardiff torsdag aften.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Hvorvidt det er sandt, må stå for Sergej Barbarez' egen regning.
Steve Cooper fortalte derimod, at det handler om en 'akkumulering' af flere ting.
– Jeg går ikke ind i individuelle sager. Men jeg kan sige, at det ikke er én ting. Det er en akkumulering af flere ting. Vi skal altid sætte klubben først. Den individuelle skal altid komme i anden række. Er det ikke sagen, skal jeg reagere på det, lød det fra Steve Cooper tidligere på ugen.
23-årige Benjamin Tahirovic har kontrakt med Brøndby frem til sommeren 2028.
Læs mere om krisen i Brøndby her:

Sean Klaiber
AGF
Brøndby IF












