Zanka efter ny nedtur: Ikke fedt at være en del af Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Zanka efter ny nedtur: Ikke fedt at være en del af

Mathias Zanka Jørgensen er blevet en del af et historisk dårligt FCK-mandskab.

Mathias Zanka sidder på hug.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Det er snart en måned siden, Mathias 'Zanka' Jørgensen vendte hjem til FC København.

Det har bare slet ikke været den tilbagekomst, klubbens hjemvendte søn kunne have håbet på.

Den 35-årige forsvarsspiller har således stadig til gode at få point i med klubben i Superligaen, selv de sammen har haft tre muligheder.

Søndag blev det til det tredje nederlag i Superligaen i træk, og Zanka er ikke i tvivl om, hvordan han vil beskrive den nuværende situation i klubben.

- Ubehagelig. Det er ikke fedt at være en del af, men vi er, hvor vi er. Jeg vidste, hvad jeg gik ind til, da jeg kom til, siger Mathias Zanka til TV 2.

Selv har forsvarsspilleren spillet fuld tid i både de tre superligakampe og i pokalsemifinalesejren over Viborg FF tidligere på måneden, og det kunne godt være blevet til et bedre udbytte lyder analysen.

Mathias Zanka sidder på hug.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

- Synes jeg, vi har fået som fortjent over de sidste tre kampe? Nej på ingen måde, og jeg tror egentlig også, jeg ville blive bakket op af statistikken, hvis det var det, det galt om, men det gør det ikke, lyder det fra Zanka, der i hvert fald i søndagens kamp mod FC Fredericia har en pointe.

Mens det kun blev til én scoring for københavnerne, kreerede holdet hele 4,66 xG mod Fredericias 1,26 xG, men særligt i første halvleg var det under niveau for de forsvarende mestre.

- Jeg kan ikke gøre andet end at gå og være pisseirriteret over, at vi ikke formår at sætte 90 gode minutter sammen. At vi ikke formår at redde hinaden, når der bliver lavet fejl. At vi ikke formår at få sparket boldene ind, når vi gør alt det hårde arbejde, og det bare er den sidste fod, der skal sættes på, lyder det fra Zanka.

FC København møder i næste runde Silkeborg IF, og et nederlag i den kamp, vil betyde, at FCK kun er tre point over nedrykningsstregen.

Delaney: Kan ikke genkende mine holdkammerater

Mest læste

Notifications

Notifikationer