Nørgaard sigter højt: Drømmen er landsholdet Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Nørgaard sigter højt: Drømmen er landsholdet

Sønderjyske-træneren er ikke bleg for at indrømme, at han har store drømme.

Sønderjyske Thomas Nørgaard
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Sønderjyske er flyvende under cheftræner Thomas Nørgaard.

Blot ét enkelt nederlag er det blevet til i Haderslev-klubbens sidste 13 Superliga-kampe, og dermed ligner sønderjyderne lige nu bedste bud på en bronzemedalje, når sølvtøjet skal uddeles ved sæsonens afslutning.

Fortsætter Sønderjyske med at imponere, kan det dog blive svært at holde på cheftræneren.

Og selv fortæller Thomas Nørgaard da også, at han ham ambitioner om at lande på en højere hylde - og at han drømmer om det danske landshold.

I et indslag med Viaplay fortæller succestræneren, at han ikke har travlt med at komme afsted fra Sønderjyske.

- Jeg har en kontrakt, der løber til sommeren 2027, så man skal passe på med at lade sig diktere af alle de ting, som der er andre mennesker, der kan gisne om. Så bliver det sådan en selvopfyldende profeti, at jeg er færdig med at være her til sommer.

- Det kan sagtens tænkes, at jeg skal være i Sønderjyske et år mere.

- Jeg har ikke nogen tilbud fra andre, jeg har ikke noget, jeg skal forholde mig til. Jeg skal koncentrere mig om at passe mit arbejde, og det er der en kæmpestor mulighed for, at det er sådan, det fortsætter, siger Thomas Nørgaard til Viaplay.

Sønderjyske Thomas Nørgaard
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Skal Thomas Nørgaard videre fra Sønderjyske, skal det dog ikke være for enhver pris.

- Det er et spørgsmål om timing, det er et spørgsmål om projektet. Hvad er det, jeg kan bidrage med, er det det rigtige sted, hvad er størrelsen af klub. Jeg forestiller mig ikke for nuværende, at jeg har nogen grund til at skifte sidelæns, så hvis jeg skulle noget, så var det fordi, at det var et markant større skridt.

Artiklen fortsætter efter annoncen.

Drømmer om landsholdet - og Real Madrid

Cheftrænerjobbet i udlandet har dog altid været en drøm, fortæller Nørgaard, der dog understreger, at han ikke har travlt. Et skifte til en større Superliga-klub kan også komme på tale i fremtiden, forklarer han, inden han røber, at han har en drøm om et specielt job.

- Jeg tror, siden jeg var helt lille, der har jeg drømt om at være træner for det danske landshold. Det har jeg aldrig gået og flaget med, men jeg er heller ikke bange for at sige det.

- Og så har jeg drømt om at være træner i Real Madrid, men det kan godt være, at det er et langskud, smiler Sønderjyske-træneren.

Du kan se hele indslaget med Thomas Nørgaard øverst i artiklen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer