Må bekymre AGF: Han ser rigtig god ud for Brøndby!
Kampbilledet i Århus må være bekymrende for AGF efer en god start.

Frederik Emmery lagde ud som lyn og torden for AGF, men siden er det gået skævt for AGF, der har set Brøndby dominere og være tæt på det første mål i 2026.
Og det har ikke ligefrem været guld-spil i første halvleg af AGF, mener Campos chefredaktør.
- Jeg ville være bekymret over det her, hvis jeg var AGF-fan og for den sags skyld cheftræner Jakob Poulsen, siger Troels Bager Thøgersen, der følger kampen for Campo i Vejlby.
- AGF'ernes spil den sidste halve time var præget af for mange fejlafleveringer, tvivl, og så en uforståelig bold fra Jesper Hansen lige ud i fødderne på Brøndby, hvor et mere skarpt Brøndby-hold havde scoret til 1-0.
- AGF'erne mangler selvfølgelig ikke kræfter til det her opgør, men jeg synes også, det er for nemt decideret at tilskrive det nerver – det er bare spillet og aftalerne, der ikke sidder der 100 procent.


- Jeg tror, Patrick Mortensen hurtigt kommer på banen i anden halvleg. Der er brug for nye impulser.
Opløftende for Brøndby
Til gengæld ser det godt ud, hvad Brøndby i sekvenser er kommet med, mener chefredaktøren.
- Nicolai Vallys finder god plads, og jeg synes, vi har set glimt af, hvad Ousmane Sow er i stand til, hvis han bliver sat op langt oftere.
- Men Brøndby mangler jo desperat det mål, man har ikke emmet af selvtillid, når man er kommet til chancer, siger Troels Bager Thøgersen.
Vi er klar med mere fra kampen på Campo ved slutfløjt.
AGF
Brøndby IF
Patrick Mortensen












