I spil til FCK- eller Brøndby-job? Superliga-boss afviser Foto: Johnny Pedersen/Scanpix 2025

I spil til FCK- eller Brøndby-job? Superliga-boss afviser

Både FC København og Brøndby er på jagt efter en ny sportsdirektør. En af Superligaens dygtige sportschefer afviser at have været i kontakt med de respektive klubber.

Foto: Johnny Pedersen/Scanpix 2025

FC København og Brøndby IF er på begge på jagt i disse dage.

Hos de trængte, men dog forsvarende mestre fra FCK leder man fortsat efter en afløser for Sune Smith-Nielsen, der blev fyret som sportsdirektør tidligere på året.

Hos ærkerivalerne fra Brøndby er man ligeledes på markedet efter en afløser for Benjamin Schmedes, der forlader posten som fodbolddirektør til sommer.

Tidligere er Randers FC's fodbolddirektør, Søren Pedersen, blevet sat i forbindelse med stillingen i Brøndby, og nu bliver endnu en Superliga-boss kastet i spil.

I Tipsbladets podcast 'Transferguru' blev Mads Agesen, sportschef i Viborg FF, forholdt til de ledige stillinger hos de to danske topklubber.

Han afviser dog, at han har været i kontakt med hverken Brøndby eller FC København.

– Altså det synes jeg faktisk ikke er min opgave helt ærligt at sige, hvem jeg er i dialog med eller ej. Jeg vil bare sige, at der hvor jeg er lige nu, der er jeg virkelig glad for at være. Det betyder meget for mig at være i en fodboldklub, der udvikler sig, med nogle gode mennesker.

– Så det er et lidt kedeligt svar, men jeg er virkelig glad for at være, hvor jeg er. Jeg ser mange muligheder for at rykke Viborg endnu mere, end vi har gjort, siger Mads Agesen ifølge Tipsbladet.

Foto: Johnny Pedersen/Scanpix 2025

42-årige Mads Agesen har været sportschef i Viborg siden marts 2023.

Senere på dagen kan en spændende ung spiller få debut for Brøndby IF.

Læs mere her:

Vraget i FCK: Nu kan han gøre kometkarriere i Brøndby

Mest læste

Notifications

Notifikationer