Horsens opgiver: Superligaen ikke længere ambitionen Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Horsens opgiver: Superligaen ikke længere ambitionen

Det bliver ikke til Superliga-fodbold efter sommerferien, erkender Esben Hansen.

AC Horsens' sportsdirektør Esben Hansen iført solbriller
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Foråret har næppe udviklet sig, som de havde håbet i AC Horsens.

Faktisk må det siges at være gået den stik modsatte vej.

Den østjyske klub, som har et budget, der kan måle sig med nogle af de store drenge i Superligaen, er nemlig rendt ind i skuffelse efter skuffelse, og har tilmed måttet sige farvel til cheftræner David Nielsen.

Og selvom top seks kom i hus, er Superliga-chancen dog røget.

Det erkender Horsens-sportsdirektør Esben Hansen over for Horsens Folkeblad.

- De nuværende resultater er langt fra vores ambitioner, og vi er skuffede over udviklingen, men lige nu er vi trods alt efterladt i en position, hvor vi ikke skal kigge nedad.

- Vi har ikke længere ambitioner om at rykke op. Det vil være at stikke folk blår i øjnene at tale om det. Nu handler det om næste sæson, lyder det fra sportsdirektøren.

AC Horsens' sportsdirektør Esben Hansen iført solbriller
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Udmeldingen kommer i kølvandet på De Gules 0-4-afklapsning på hjemmebane til Hvidovre lørdag, hvor Horsens dog trods alt klarede skæreren og fastholdt sin position i top seks.

Men på trods af, at der altså er en teoretisk chance for at blande sig i toppen, i kraft af ligastrukturen, bliver det altså næppe realistisk at drømme om ifølge sportsdirektøren.

Det hænger nok også sammen med klubbens seneste resultater, hvor det ikke er blevet til sejr i Betinia Ligaen siden 23. november.

Blot ét point er det blevet til i klubbens første fire kampe i foråret.

Sig tak, Horsens: Sikrer top seks takket være alle andre

Mest læste

Notifications

Notifikationer