Dalsgaard uenig med Pentz: Han udstiller sig selv Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Dalsgaard uenig med Pentz: Han udstiller sig selv

Patrick Pentz synes ikke, at AGF er det bedste hold i ligaen. Det imponerer ikke Henrik Dalsgaard.

Brøndby - AGF
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Ceres Park Vejlby

Patrick Pentz fortalte i et interview i midtugen, at han ikke synes, at AGF er det bedste hold i Superligaen, på trods af deres førerposition.

Det interview har AGF's Henrik Dalsgaard set.

- Det må han jo fuldstændig selv om. Jeg synes, at han fik udstillet sig selv, for han ville heller ikke sige, hvem der så var det bedste hold, så det må han selv om. Jeg synes ikke, at han så alt for godt ud i det interview, fortæller Henrik Dalsgaard til Campo og resten af den fremmødte presse på Ceres Park Vejlby.

Dalsgaard var ikke imponeret over Pentz' udtalelser, men indenfor kridtstregerne imponerede østrigeren på Ceres Park Vejlby.

- Han havde et par fine redninger i dag. Det må man tage hatten af for, fortæller Dalsgaard.

Den 36-årige tidligere landsholdsspiller har kontraktudløb efter sæsonen, så denne sæson kan være hans sidste hos AGF.

Brøndby - AGF
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Dalsgaard var ikke tilfreds med AGF's præstation.

Undervurderede ikke BIF: Skuffet over egen præstation

Mest læste

Notifications

Notifikationer