BIF-profiler i sammenstød til træning Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

BIF-profiler i sammenstød til træning

TV2 kan fortælle, at Jordi Vanlerberghe og Nicolai Vallys røg i kødet på hinanden til onsdagens træning.

Brøndbys Nicolai Vallys
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Det skorter ikke på overskrifter i Brøndby for tiden.

I ugens løb er både Sean Klaiber og Benjamin Tahirovic blevet sat af holdet, efter at de ikke har reageret som ønsket på den manglende spilletid, de har set i foråret.

Og onsdag var den så gal igen - denne gang med et andet Brøndby-par.

TV2 kan nemlig fortælle, at bølgerne gik højt til onsdagens træning.

Her skulle Brøndby-mandskabet have øvet tre-mod-tre-spil, hvor to af holdets profiler røg i kødet på hinanden.

Mediet beskriver, hvordan Jordi Vanlerberghe begik et underligt frispark på Nicolai Vallys - et frispark, danskeren var så irriteret over, at han reagerede over for sin belgiske kollega.

Her skulle den offensivspilleren have skubbet Vanlerberghe to gange i brystet, inden både spillere og Brøndby-assistenten Ben Dawson fik lagt sig i mellem kamphanerne.

Brøndbys Nicolai Vallys
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Efterfølgende var Brøndby-cheftræner Steve Cooper dog hurtig til at nedtone dramaet, da han overfor mediet slog fast, at det er normalt med den slags tænding i Brøndby-truppen.

- Jeg ville være mere bekymret, hvis det var omvendt, og folk ikke pressede hinanden og konkurrerede. Det ser jeg som et positivt tegn, og jeg ser det hver dag. Men vi skal have det med over i kampene, lyder det desuden fra Steve Cooper.

Til Campo og resten af de fremmødte medier har Brøndby-træneren også nedtonet det drama, der har udspillet sig i løbet af ugen med Klaiber og Tahirovic.

Læs mere her.

Cooper nedtoner drama: Kulturen er god

Mest læste

Notifications

Notifikationer